Allerede efter første lektion i 7.c stod det klart for mig, at klassen rent fagligt står enormt stærkt. I hver eneste timer har eleverne været utroligt engagerede, og jeg var meget overrasket over, hvor stod en procentdel, som deltog i klassedebatter. Selvfølgelig er der også i denne klasse nogle fagligt svage elever, men de kan tælles på en hånd.
I forbindelse med emnet kortfilm valgte mine "medpraktikanter" og jeg at lave nogle skriftlige opgaver til eleverne. Disse har været enormt interessante at læse, da de giver et indblik i elevernes skriftlige kunnen og desuden og deres faglige engagement. Det er ikke helt på samme måde muligt at "snyde" os som undervisere, som i en regulær klassesamtale, og der var derfor en øjeåbner at læse disse opgaver.
Det viste sig hurtigt, at der niveaumæssigt er en verden til forskel, og denne ønsker jeg at bruge som udgangspunkt for min opgave.
Elevmaterialet, som findes i form at filmanmeldelser, vil jeg analysere med henblik på, hvorledes vi som undervisere kan give eleverne konstruktiv feedback på de skriftlige opgaver, så de udvikler deres skriftlige færdigheder. Jeg vil her kommer med bud på, hvordan der kan gives en brugbar individuel feedback, som elever, der befinder sig på forskellige niveauer, reelt finder brugbar og ikke blot ser som en "standart" kommentar. Teoretisk set ønsker jeg altså at fokusere på skrivepædagogikken.
Rent didaktisk tages der udgangspunkt i selve stilladseringen af opgaven, og desuden fokuseres der på, hvilke læringsteorier, der er relevante for elevernes skriftlige udvikling.
So far... :)
Ditte
onsdag den 11. april 2012
Ida, gr. 7
På vores
praktikskole stod det hurtigt klart for mig, at lærernes faglige ambitioner var
store:
For det første
blev jeg på praktikforberedelsesdagen i matematiktimen præsenteret for stof,
som jeg først selv stiftede bekendtskab med i gymnasieregi. For det andet
slyngede dansklæreren nonchalant ud, efter vi i fællesskab fik fastsat en
historisk roman som undervisningsgenstand for forløbet, at ”den kunne eleverne
sagtens læse to gange som forberedelse hjemmefra!”
Disse høje
ambitioner, syntes jeg, lød meget imponerende, men kunne alle elever virkelig følge
med på dette niveau?
Da jeg selv stod
over for læsningen af den historiske roman, stod det klart i mine tanker: Nej!
Det kunne jeg simpelthen ikke forestille mig, idet romanen forekom mig som danskstuderende på universitetet
forholdsvis kompleks! Denne personlige oplevelse kom til at præge en stor del
af mine tanker omkring planlægning af undervisningsforløbet. Vi skulle da have
alle med, og det kunne vi kun, hvis eleverne fik ”serveret” informationer til
at starte med ved læreroplæg, inden de selv skulle arbejde med romanen, men…
Hvordan kan man som lærer gennem samtale
sørge for, at elever og læreren indbyrdes drager nytte af hinanden under
forskellige aktiviteter?
Herunder:
Hvordan kan samtalen udvikle sig, når eleverne styrer undervisningen? (analyse af lydoptagelse "Den varme stol"
Disse spørgsmål
har ledt mig i retning af følgende problemafgrænsning:
- Gibbons: Læring gennem samtale
tirsdag den 10. april 2012
Problemafgrænsning Lærke
I 9.b på yy skole ses en meget eksplicit forskel i elevernes
faglige niveau. I mange klasser er fordelingen ofte en stor del middel, en
mindre del ”svage” og en mindre del ”meget dygtige". I 9.b er niveauet fordelt
således, at ca. halvdelen er meget dygtige og aktive i timerne, mens den anden
halvdel ligger i den lave ende af skalaen. Sidstnævnte elevers deltagelse i
timerne er begrænset eller ikke eksisterende. Med en sådan fordeling er det en
stor udfordring at vurdere hvilket niveau man skal planlægge sin undervisning
ud fra. Man kommer nemt til kun at undervise de ”dygtige” elever, fordi denne
gruppe konstant er aktivt deltagende i undervisningen og viser eksplicit tegn
på forståelse. Det er langt sværere at vurdere læringsudbyttet for den
resterende del af klassen, og det er netop her metodevalg og
evalueringsværktøjer bliver særligt interessante. Vi har i praktikforløbet haft
glæden af, at skulle undervise i tre forskellige genrer. Dette har, på en ny
måde, åbnet min interesse for genrepædagogik. Vi har desuden eksperimenteret
med forskellige øvelser fra CL, og resultaterne har været meget positive. Flere af de såkaldt svage elever har fået en stemme i klasserummet ved brug af CL øvelser i undervisningen. Med
afsæt i empiri bestående af logbøger, skriftlige afleveringer, plancher og
videooptagelser vil jeg således forsøge at besvare følgende problemafgrænsning:
Hvordan kan man gennem anerkendende pædagogik og metoder fra
cooperative learning motivere den enkelte elev?
I forlængelse heraf, hvorledes kan man da, set i et
genrepædagogisk perspektiv, højne elevernes læringsudbytte og generelle
genreforståelse?
Jeg regner med inddrage teori om CL og noget Olga Dysthe med det flerstemmige klasserum. Det er hvad jeg har indtil videre.
Skrevet af Lærke
lørdag den 7. april 2012
Ida, Gr. 7
Her kommer en meget sen besvarelse af ugens spørgsmål 3...
Vores mål var meget "løse" og ikke helt fastlagte, men fokus for vores undervisning har været
1) både at dykke ned specifikke steder i vores historiske roman samt at analysere den som en helhed.
2) Sideløbende har det været ønskeligt at introducere til den metode, der har været brugt i den pågældende situation (analyse, fortolkning, diskussion mm.)
Første mål havde vi bare os selv for øje uden at eksplicitere det, men tilfældigvis synes vi at have fået tegn på, at det lykkedes! Den sidste dag udleverede vi et evalueringsskema, hvor første spørgsmål lød: Hvad er de tre vigtigste ting, som du har lært? Her svarede flere elever, at de havde lært at dykke dybt i en roman.
Det andet mål kunne vi godt have gjort tydeligt fra start, så elevernes fokus var rettet ind. Undervejs i vores undervisning fik vi sneget hentydninger ind, som at "der er flere svar på dette, da det er et spørgsmål om fortolkning", men ikke alle fangede det. Den sidste dag lod vi eleverne udfylde Badekarmodellen med de forskellige aktiviteter, vi havde lavet med dem. Fx: "Er det at udfylde tomme pladser en oplevelse, analyse eller fortolkning?" Her svarede nogle, at det var en analyse.
Omvendt fandt vi ud af undervejs, at det nok ville blive lidt for stort et omfang af læringsindhold på den korte tid, vi havde (5 dage, hvoraf den ene skulle handle om en biograffilm, så dvs. 4 dage med romanen), hvis vi skulle nå at løfte det hele til et metanivaeu, så det kan måske siges at være tilfredsstillende nok, at nogle elever fangede metapointerne, mens andre ikke gjorde.
Alt i alt må der siges, at eleverne har fået super mange indtryk. Det har været et omfattende litteraturværk at skulle arbejde med på kun 4 dage, og ingen kan umuligt fange alt. Det, der skete i praksis, var, at vores besøg blev en slags "vitaminindsprøjtning med oplevelser" frem for at have ét bestemt fokus undervejs - andet end romanen. Det kan især ses af besvarelsen af evalueringsskemaer den første og sidste dag. Til spørgsmålet om, hvad de har lært, har de skrevet vidt forskellige ting ned.
Som sagt evaluerede vi den sidste dag med et skema med åbne spørgsmål samt Badekarmodellen. Den første dag udleverede vi også et skema med åbne spørgsmål, og løbende spurgte vi ind til i plenum, hvordan det var at udføre forskellige aktiviteter. Man kan sige, at vi på denne vis fik en stikprøve af elevernes holdninger, men aldrig en mening fra alle elever om ét bestemt emne, da vi i plenum kun hørte dem, som markerede og i evaluringsskemaet spurgte til, hvad de havde lært generelt. Så vi ved ikke, om der er pointer, som har slået igennem for alle.
Som forandring en anden gang kunne vi holde et mere klart fokus, fortælle eleverne det fra start og spørge specifikt ind til dét emne i evalueringsskemaet.
Som konklusion har alle eleverne fået noget ud af undervisningen, da alle aktiviteter har stået på elevernes evalueringsskemaer samlet set. Men de har højst sandsynligt fået en bunke indtryk frem for få klare pointer. - Meget indhold på kort tid :)
Vores mål var meget "løse" og ikke helt fastlagte, men fokus for vores undervisning har været
1) både at dykke ned specifikke steder i vores historiske roman samt at analysere den som en helhed.
2) Sideløbende har det været ønskeligt at introducere til den metode, der har været brugt i den pågældende situation (analyse, fortolkning, diskussion mm.)
Første mål havde vi bare os selv for øje uden at eksplicitere det, men tilfældigvis synes vi at have fået tegn på, at det lykkedes! Den sidste dag udleverede vi et evalueringsskema, hvor første spørgsmål lød: Hvad er de tre vigtigste ting, som du har lært? Her svarede flere elever, at de havde lært at dykke dybt i en roman.
Det andet mål kunne vi godt have gjort tydeligt fra start, så elevernes fokus var rettet ind. Undervejs i vores undervisning fik vi sneget hentydninger ind, som at "der er flere svar på dette, da det er et spørgsmål om fortolkning", men ikke alle fangede det. Den sidste dag lod vi eleverne udfylde Badekarmodellen med de forskellige aktiviteter, vi havde lavet med dem. Fx: "Er det at udfylde tomme pladser en oplevelse, analyse eller fortolkning?" Her svarede nogle, at det var en analyse.
Omvendt fandt vi ud af undervejs, at det nok ville blive lidt for stort et omfang af læringsindhold på den korte tid, vi havde (5 dage, hvoraf den ene skulle handle om en biograffilm, så dvs. 4 dage med romanen), hvis vi skulle nå at løfte det hele til et metanivaeu, så det kan måske siges at være tilfredsstillende nok, at nogle elever fangede metapointerne, mens andre ikke gjorde.
Alt i alt må der siges, at eleverne har fået super mange indtryk. Det har været et omfattende litteraturværk at skulle arbejde med på kun 4 dage, og ingen kan umuligt fange alt. Det, der skete i praksis, var, at vores besøg blev en slags "vitaminindsprøjtning med oplevelser" frem for at have ét bestemt fokus undervejs - andet end romanen. Det kan især ses af besvarelsen af evalueringsskemaer den første og sidste dag. Til spørgsmålet om, hvad de har lært, har de skrevet vidt forskellige ting ned.
Som sagt evaluerede vi den sidste dag med et skema med åbne spørgsmål samt Badekarmodellen. Den første dag udleverede vi også et skema med åbne spørgsmål, og løbende spurgte vi ind til i plenum, hvordan det var at udføre forskellige aktiviteter. Man kan sige, at vi på denne vis fik en stikprøve af elevernes holdninger, men aldrig en mening fra alle elever om ét bestemt emne, da vi i plenum kun hørte dem, som markerede og i evaluringsskemaet spurgte til, hvad de havde lært generelt. Så vi ved ikke, om der er pointer, som har slået igennem for alle.
Som forandring en anden gang kunne vi holde et mere klart fokus, fortælle eleverne det fra start og spørge specifikt ind til dét emne i evalueringsskemaet.
Som konklusion har alle eleverne fået noget ud af undervisningen, da alle aktiviteter har stået på elevernes evalueringsskemaer samlet set. Men de har højst sandsynligt fået en bunke indtryk frem for få klare pointer. - Meget indhold på kort tid :)
fredag den 30. marts 2012
9.b, Marielystskolen.
Charlotte, gr. 1.
Efter tre veloverstået uger i 9.b.
Som det sidste forløb i vores treugers plan, har vi haft noveller på programmet. En nem opgave burde man tro, eftersom det nok er noget, de fleste af os har brugt utroligt mange dansktimer på. 9.b er ikke en undtagelse. Som Maibritt har skrevet et sted på bloggen, så har man en eller anden idé om, at eleverne skal lære noget nyt hver gang (!), hvilket kan være svært, når de nu engang har terpet alle analyseværktøjerne til døde. En fordel ved denne ulempe er dog, at man kan slække lidt på den såkaldte mesterlæring og lade eleverne komme dybt ned i den givne novelle ved at lade dem udforske lidt på egen hånd - og lade dem høre på, hvad de andre har at sige og ikke kun læreren (som de virkelig gerne vil imponere). Vi startede ugen ud med novellen "Sofus er Læge og Mor er Syg" (Jens Blendstrup kan anbefales, han er sjov). Seks grupper skulle arbejde med tre forskellige fokuspunkter (to grupper om ét fokuspunkt). Tre grupper skulle fremlægge de enkelte fokuspunkter, mens de tre andre grupper, fungerede som en slags opponentgruppe, der stillede opklarende/kritiske spørgsmål og udlagde deres synspunkt i fald de havde et anderledes ét. Det var utroligt, hvor diskussionslystne de blev, når opsamlingen ikke kom til at handle om at sige de rigtige ting til læreren. Autoriteten med de rigtige svar, blev erstattet med deres klassekammerater, hvis holdninger man åbenbart godt kunne sætte et spørgsmålstegn bagved (eller bag ved?). Det var fint at se, hvordan der hos eleverne i højere grad opstod et personligt engagement i teksten.
Efter tre veloverstået uger i 9.b.
Som det sidste forløb i vores treugers plan, har vi haft noveller på programmet. En nem opgave burde man tro, eftersom det nok er noget, de fleste af os har brugt utroligt mange dansktimer på. 9.b er ikke en undtagelse. Som Maibritt har skrevet et sted på bloggen, så har man en eller anden idé om, at eleverne skal lære noget nyt hver gang (!), hvilket kan være svært, når de nu engang har terpet alle analyseværktøjerne til døde. En fordel ved denne ulempe er dog, at man kan slække lidt på den såkaldte mesterlæring og lade eleverne komme dybt ned i den givne novelle ved at lade dem udforske lidt på egen hånd - og lade dem høre på, hvad de andre har at sige og ikke kun læreren (som de virkelig gerne vil imponere). Vi startede ugen ud med novellen "Sofus er Læge og Mor er Syg" (Jens Blendstrup kan anbefales, han er sjov). Seks grupper skulle arbejde med tre forskellige fokuspunkter (to grupper om ét fokuspunkt). Tre grupper skulle fremlægge de enkelte fokuspunkter, mens de tre andre grupper, fungerede som en slags opponentgruppe, der stillede opklarende/kritiske spørgsmål og udlagde deres synspunkt i fald de havde et anderledes ét. Det var utroligt, hvor diskussionslystne de blev, når opsamlingen ikke kom til at handle om at sige de rigtige ting til læreren. Autoriteten med de rigtige svar, blev erstattet med deres klassekammerater, hvis holdninger man åbenbart godt kunne sætte et spørgsmålstegn bagved (eller bag ved?). Det var fint at se, hvordan der hos eleverne i højere grad opstod et personligt engagement i teksten.
onsdag den 28. marts 2012
Ida, Gr. 7
Så føler jeg mig nogenlunde klar til at svare på Ugens Spørgsmål nr. 2 om elevdeltagelse!
Det er svært at generalisere elevdeltagelsen, og hvor læringsrettet den er, da mange faktorer spiller ind, men jeg kan da nævne nogle eksempler:
Det første, der falder mig i øjnene er, at forskellige aktiviteter tiltaler forskellige elever!
I dag så vi et tydeligt eksempel på dette: Vi praktiserede caféøvelsen med en efterfølgende Walk 'n' Talk, som vi også har lavet med Nadja. Alle deltog i øvelsen, men tilsyneladende bibeholdt de stille elever det faglige fokus - dvs. havde en læringsrettet deltagelse - i længere tid . Hvordan kan det være? Da vi efterfølgende spurgte ind til deres oplevelse af øvelsen, rakte en af de stille piger hånden op i klassen (for første gang i forløbet!) og sagde, at hun syntes, det var en rar måde at fremlægge på og høre om, hvad de andre havde arbejdet med. Denne form for udlægning af tanker tiltalte hende altså mere end klasseundervisning. Omvendt sagde nogle af dem, der ikke har noget imod at snakke foran klassen, at "de ikke fik så meget ud af det - men det var hyggeligt nok at gå rundt og snakke".
Så metoden har altså en afgørende betydning. Men under samme metode kan deltagelsen variere. I tre timer i mandags sad vi i rundkreds og snakkede - forskellen var det sociale samspil. Først én time alene med pigerne, så en time alene med drengene og til sidst en time sammen. Nogle piger ville gerne deltage i snakken med pigerne alene, imens de ikke bød ind, da drengene var med i sidste time. Det var desuden nemmere at holde et fagligt fokus, da klassen var opdelt. I sidste time blev stilen hurtigt lagt an med humor, som kom til at præge resten af tiden. Det virkede som om, at de var meget mere fokuserede på deres fremtoning, når det andet køn var til stede.
Men selv under den samme metode med alle elever sammen i al tiden, kan deltagelsen alligevel variere. Hvorfor? Ja, et eksempel på dette oplevede jeg i dag. Jeg havde lagt en hel fin plan fra start. Vi skulle gennemgå 8 spørgsmål i klassen og komme frem til svarene sammen i klassedialog. Jeg havde ca. en halv time til det. Det var også fint nok, men jeg kunne mærke, at jeg havde store problemer med at lave elevoptag og samtidig føre samtalen videre til næste spørgsmål på papiret (dvs. snakke frit vs. være bundet af dagsordenen). Efter kort tid kunne jeg mærke, at eleverne ikke helt fulgte med, og deltagelsen var lav. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var helt til stede, fordi planen om at gennemgå spørgsmålene ikke fungerede for mig i praksis. Så jeg valgte at sige højt i klassen, at "Nu lægger jeg lige spørgsmålene væk, for jeg har svært ved at lytte, samtidig med at jeg kigger på mit papir". Jeg kunne mærke, at min koncentration i det øjeblik blev skærpet omkring eleverne, og det fik dem til at vågne. Pingpong (u know what I mean) blev bedre, og samtalen blev langt mere spændende.
Det sidste eksempel viser (igen igen), at vi som lærere har en stor betydning for undervisningen. Det var vildt at opleve forskellen før (med papir) og efter (uden papir) i dag. Vores koncentration afspejler uden tvivl elevernes - eller man kunne sige, at elevernes koncentration afspejler vores.
Det er svært at generalisere elevdeltagelsen, og hvor læringsrettet den er, da mange faktorer spiller ind, men jeg kan da nævne nogle eksempler:
Det første, der falder mig i øjnene er, at forskellige aktiviteter tiltaler forskellige elever!
I dag så vi et tydeligt eksempel på dette: Vi praktiserede caféøvelsen med en efterfølgende Walk 'n' Talk, som vi også har lavet med Nadja. Alle deltog i øvelsen, men tilsyneladende bibeholdt de stille elever det faglige fokus - dvs. havde en læringsrettet deltagelse - i længere tid . Hvordan kan det være? Da vi efterfølgende spurgte ind til deres oplevelse af øvelsen, rakte en af de stille piger hånden op i klassen (for første gang i forløbet!) og sagde, at hun syntes, det var en rar måde at fremlægge på og høre om, hvad de andre havde arbejdet med. Denne form for udlægning af tanker tiltalte hende altså mere end klasseundervisning. Omvendt sagde nogle af dem, der ikke har noget imod at snakke foran klassen, at "de ikke fik så meget ud af det - men det var hyggeligt nok at gå rundt og snakke".
Så metoden har altså en afgørende betydning. Men under samme metode kan deltagelsen variere. I tre timer i mandags sad vi i rundkreds og snakkede - forskellen var det sociale samspil. Først én time alene med pigerne, så en time alene med drengene og til sidst en time sammen. Nogle piger ville gerne deltage i snakken med pigerne alene, imens de ikke bød ind, da drengene var med i sidste time. Det var desuden nemmere at holde et fagligt fokus, da klassen var opdelt. I sidste time blev stilen hurtigt lagt an med humor, som kom til at præge resten af tiden. Det virkede som om, at de var meget mere fokuserede på deres fremtoning, når det andet køn var til stede.
Men selv under den samme metode med alle elever sammen i al tiden, kan deltagelsen alligevel variere. Hvorfor? Ja, et eksempel på dette oplevede jeg i dag. Jeg havde lagt en hel fin plan fra start. Vi skulle gennemgå 8 spørgsmål i klassen og komme frem til svarene sammen i klassedialog. Jeg havde ca. en halv time til det. Det var også fint nok, men jeg kunne mærke, at jeg havde store problemer med at lave elevoptag og samtidig føre samtalen videre til næste spørgsmål på papiret (dvs. snakke frit vs. være bundet af dagsordenen). Efter kort tid kunne jeg mærke, at eleverne ikke helt fulgte med, og deltagelsen var lav. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var helt til stede, fordi planen om at gennemgå spørgsmålene ikke fungerede for mig i praksis. Så jeg valgte at sige højt i klassen, at "Nu lægger jeg lige spørgsmålene væk, for jeg har svært ved at lytte, samtidig med at jeg kigger på mit papir". Jeg kunne mærke, at min koncentration i det øjeblik blev skærpet omkring eleverne, og det fik dem til at vågne. Pingpong (u know what I mean) blev bedre, og samtalen blev langt mere spændende.
Det sidste eksempel viser (igen igen), at vi som lærere har en stor betydning for undervisningen. Det var vildt at opleve forskellen før (med papir) og efter (uden papir) i dag. Vores koncentration afspejler uden tvivl elevernes - eller man kunne sige, at elevernes koncentration afspejler vores.
tirsdag den 27. marts 2012
Udkast til problemformulering til praktikrapport
Udkast til problemformulering samt begrundelse for den :
I denne tråd skal I alle senest den 11. april om morgenen og gerne før skrive et udkast til problemformulering samt begrundelse for den. I kan også kort beskrive rapportens empiri og hvilken teori/begreber I forestiller jer kunne være de primære. Indlæggene kan I bruge til at inspirere hinanden, kommentere på hinandens indlæg og jeg kan bruge det til konkretisering af vores fælles vejledning til praktikrapport torsdag den 12. Mh Nadia
Ugens spørgsmål 3: Målsætning og evaluering
Så er I ved at være godt inde i sidste uges praktik. Her på falderebet vil jeg gerne have jer til at reflektere over forholdet mellem jeres målsætning og jeres evaluering. Fik I målsat præcist nok? Fik I gjort målene klart for eleverne og var der nogen forskel på, når målene var mere eller mindre tydelige? Og hvordan har I evalueret den enkelte aktivitet og hele forløbet? Det var mange spørgsmål. Vælg det I finder mest interessant og svar i tråden her nedenunder. God sidste uge. Bedste hilsner, Nadia
Så er I ved at være godt inde i sidste uges praktik. Her på falderebet vil jeg gerne have jer til at reflektere over forholdet mellem jeres målsætning og jeres evaluering. Fik I målsat præcist nok? Fik I gjort målene klart for eleverne og var der nogen forskel på, når målene var mere eller mindre tydelige? Og hvordan har I evalueret den enkelte aktivitet og hele forløbet? Det var mange spørgsmål. Vælg det I finder mest interessant og svar i tråden her nedenunder. God sidste uge. Bedste hilsner, Nadia
lørdag den 24. marts 2012
9.b, Marielystskolen.
Maibritt, gr. 1.
Vores første tid led beklageligvis under ualmindelige mængder uheld og stress - men nu er vi alle tre mere eller mindre raske, ikke længere strandet i Madrid, forsynet med internet og indbyrdes færre blog-misforståelser - med andre ord er vi SAMLEDE og heldigvis godt igang med praktikken i dejlige 9.b på Marielyst skole.
Det har været en stressende omgang foreløbig og vi har mildest talt haft rammerne for undervisningen imod os.
I denne uge har vi undervist eleverne i kortfilm. Det var en stor udfordring, da ingen af os rigtigt før har lært om emnet - vi har alle arbejdet lidt med fuldlængdefilm og reklamer, men kortfilmsverdenen skulle vi sætte os ind i. Vi har terpet klipningsmetoder, kortfilmstyper og filmtekniske virkemidler til den helt store guldmedalje. Vores klasselærer giver os enormt frie hænder, omend med et overordnet ønske om hvilket udbytte eleverne skal have ud af undervisningen efter endt forløb eftersom eleverne snart skal være rustede til deres afgangsprøver.
Det er udfordrende at undervise i noget, man ikke føler sig helt sikker i. Selvfølgelig har vi læst på lektien og kom godt omkring det, men i sidste ende kræver det meget mod at stå og lære fra sig, når stoffet stadig er relativt nyt for én selv. Selvfølgelig er det vigtigt som lærer at virke sikker i sin undervisning, men det gik for alvor op for mig, hvor meget man skal være opmærksom på sin fremtræden og stemmeføring, når man pludselig bliver lidt usikker. Sænker vi stemmelejet i en endt sætning, vi ikke følte os helt sikre i, kunne observatøren fornemme en vis usikkerhed blandt eleverne ligeså. Var dette en konklusion, vi skulle tage til os?
Som underviser er man ikke helt ligeså opmærksom på hvordan disse små signaler virker på eleverne, hvilket gjorde observatørens roller utrolig vigtig. Det er jo ikke kun underviseren, der skal observeres, men også hvordan eleverne tager imod den nye viden.
I tirsdags ville vi sørge for, at alle eleverne havde de helt grundlæggende filmtekniske begreber på plads. Vi arrangerede en workshop til dem, så de kom igennem både lydside, klipning og billedbeskæring. De havde først set kortfilmen, "501" (kan klart anbefales!), hvorefter de blev inddelt i fem grupper. De havde så 10 minutter til hver station i workshoppen, så de kom igennem de vigtigste punkter indenfor filmteknisk analyse. At de kun havde 10 minutter til hver opgave var selvfølgelig ikke meget, men det lille tikkende æggeur i baggrunden fik dem til at arbejde koncentreret og effektivt (...bortset fra et par af de sande Gladsaxe-bøller, men de opførte sig da udmærket i sidste ende). Efter hver station afleverede de deres noter til os, så vi efter undervisningen kunne sammenfatte deres analyser i ét handout, som de kunne bruge f.eks. i en eksamenssituation. Da vi kiggede alle noterne igennem fik vi samtidig et indtryk af, hvilke begreber eleverne IKKE havde hel forståelse for, hvilket vi så gennemgik om torsdagen. De var godt nok imponerende indforståede med det meste, men at vi fik helt konkret overblik over de haltende steder i deres kortfilmsviden, var en god følelse - vi følte i hvert fald, de ved endt forløb havde fået udbytte af vores undervisning. Så meget de nu kunne - de var overraskende godt med i forvejen. Skarpe bisser, I tell ya!
Vores første tid led beklageligvis under ualmindelige mængder uheld og stress - men nu er vi alle tre mere eller mindre raske, ikke længere strandet i Madrid, forsynet med internet og indbyrdes færre blog-misforståelser - med andre ord er vi SAMLEDE og heldigvis godt igang med praktikken i dejlige 9.b på Marielyst skole.
Det har været en stressende omgang foreløbig og vi har mildest talt haft rammerne for undervisningen imod os.
I denne uge har vi undervist eleverne i kortfilm. Det var en stor udfordring, da ingen af os rigtigt før har lært om emnet - vi har alle arbejdet lidt med fuldlængdefilm og reklamer, men kortfilmsverdenen skulle vi sætte os ind i. Vi har terpet klipningsmetoder, kortfilmstyper og filmtekniske virkemidler til den helt store guldmedalje. Vores klasselærer giver os enormt frie hænder, omend med et overordnet ønske om hvilket udbytte eleverne skal have ud af undervisningen efter endt forløb eftersom eleverne snart skal være rustede til deres afgangsprøver.
Det er udfordrende at undervise i noget, man ikke føler sig helt sikker i. Selvfølgelig har vi læst på lektien og kom godt omkring det, men i sidste ende kræver det meget mod at stå og lære fra sig, når stoffet stadig er relativt nyt for én selv. Selvfølgelig er det vigtigt som lærer at virke sikker i sin undervisning, men det gik for alvor op for mig, hvor meget man skal være opmærksom på sin fremtræden og stemmeføring, når man pludselig bliver lidt usikker. Sænker vi stemmelejet i en endt sætning, vi ikke følte os helt sikre i, kunne observatøren fornemme en vis usikkerhed blandt eleverne ligeså. Var dette en konklusion, vi skulle tage til os?
Som underviser er man ikke helt ligeså opmærksom på hvordan disse små signaler virker på eleverne, hvilket gjorde observatørens roller utrolig vigtig. Det er jo ikke kun underviseren, der skal observeres, men også hvordan eleverne tager imod den nye viden.
I tirsdags ville vi sørge for, at alle eleverne havde de helt grundlæggende filmtekniske begreber på plads. Vi arrangerede en workshop til dem, så de kom igennem både lydside, klipning og billedbeskæring. De havde først set kortfilmen, "501" (kan klart anbefales!), hvorefter de blev inddelt i fem grupper. De havde så 10 minutter til hver station i workshoppen, så de kom igennem de vigtigste punkter indenfor filmteknisk analyse. At de kun havde 10 minutter til hver opgave var selvfølgelig ikke meget, men det lille tikkende æggeur i baggrunden fik dem til at arbejde koncentreret og effektivt (...bortset fra et par af de sande Gladsaxe-bøller, men de opførte sig da udmærket i sidste ende). Efter hver station afleverede de deres noter til os, så vi efter undervisningen kunne sammenfatte deres analyser i ét handout, som de kunne bruge f.eks. i en eksamenssituation. Da vi kiggede alle noterne igennem fik vi samtidig et indtryk af, hvilke begreber eleverne IKKE havde hel forståelse for, hvilket vi så gennemgik om torsdagen. De var godt nok imponerende indforståede med det meste, men at vi fik helt konkret overblik over de haltende steder i deres kortfilmsviden, var en god følelse - vi følte i hvert fald, de ved endt forløb havde fået udbytte af vores undervisning. Så meget de nu kunne - de var overraskende godt med i forvejen. Skarpe bisser, I tell ya!
Ida, Gr. 7
Nu har vi ENDELIG været ude og afprøve den såkaldte undervisning i praksis! 5 timer mandag om en historisk roman og tirsdag 1 time før og efter biograftur.
Den enkelte time var nogenlunde til at planlægge fra start, men ned i detaljen til den mindste aktivitet var enormt svær: Hvor lang tid tager det fx at tage en runde med eleverne for at høre, hvad de synes om romanen? "Jamen vi sætter da en halv time af, det må være passende!" - ingen tid tog det! Woow. Minimalrespons er populær i folkeren. Det havde vi ikke set komme. Vi måtte ud i noget improvisation i løbet af dagen, men det var fedt at prøve :) Gav et boost til følelsen omkring det at være på som lærer, da det lykkedes godt.
Forløbet som helhed var svært at få styr på fra start, da romanen var så kompleks, at jeg først kunne sætte historien sammen med romanens handlingsforløb dagen før, vi skulle undervise. Derfor var disse to dage de eneste, vi havde planlagt inden undervisningsstart. Omvendt kunne vi netop udnytte denne usikkerhed til planlægning af aktiviteterne den første dag - så helt skidt har det altså ikke været: Efter en præsentationsrunde af os selv og eleverne samt deres holdning til romanen, valgte vi at holde et oplæg om historien (2. Verdenskrig) i relation til romanen (handlingsforløbet) for at "servere" et overblik for eleverne. Når det havde været så kringlet for os at forstå, tænkte vi, at vi måtte bane noget af vejen for dem. For det første fik vi på denne vis "få det historiske af vejen", så fokus mere ville blive litterært. For det andet skulle elevernes eksemplarer af romanen afleveres i denne uge, så vi var nødt til at komme ned i bogen meget hurtig!
Vi nåede MEGET i de 5 dansktimer, så jeg vil ikke gennemgå forløbet i detaljer. Men da vi senere op ad dagen nåede til at sammensætte grupper, opstod der forvirring. Pointen var, at vi havde skrevet 6 forskellige emner op på tavlen, og så kunne eleverne selv vælge sig ind - men hvordan sikrede vi, at der kom det rette antal elever i grupperne? Det havde vi åbenbart forskellige opfattelser på trods af, at vi allerede havde snakket det hele igennem forinden. Det resulterede i, at vi stod og gav modstridende informationer, og gruppedannelsen kom til at tage evigheder.
Løsninger for fremtiden: Vi må udtrykke mere eksplicit, hvad vi mener, når vi aftaler noget i gruppen. Dog behøver intern forvirring (i gruppen) ikke nødvendigvis resultere i ekstern forvirring (i klassen). Dette kan fx undgås ved, at én har styringen, og de andre lader hende vælge metoden i sådanne tilfælde. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden.
Hvad har jeg lært angående igangsættelse af aktiviteter? Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler!
Den enkelte time var nogenlunde til at planlægge fra start, men ned i detaljen til den mindste aktivitet var enormt svær: Hvor lang tid tager det fx at tage en runde med eleverne for at høre, hvad de synes om romanen? "Jamen vi sætter da en halv time af, det må være passende!" - ingen tid tog det! Woow. Minimalrespons er populær i folkeren. Det havde vi ikke set komme. Vi måtte ud i noget improvisation i løbet af dagen, men det var fedt at prøve :) Gav et boost til følelsen omkring det at være på som lærer, da det lykkedes godt.
Forløbet som helhed var svært at få styr på fra start, da romanen var så kompleks, at jeg først kunne sætte historien sammen med romanens handlingsforløb dagen før, vi skulle undervise. Derfor var disse to dage de eneste, vi havde planlagt inden undervisningsstart. Omvendt kunne vi netop udnytte denne usikkerhed til planlægning af aktiviteterne den første dag - så helt skidt har det altså ikke været: Efter en præsentationsrunde af os selv og eleverne samt deres holdning til romanen, valgte vi at holde et oplæg om historien (2. Verdenskrig) i relation til romanen (handlingsforløbet) for at "servere" et overblik for eleverne. Når det havde været så kringlet for os at forstå, tænkte vi, at vi måtte bane noget af vejen for dem. For det første fik vi på denne vis "få det historiske af vejen", så fokus mere ville blive litterært. For det andet skulle elevernes eksemplarer af romanen afleveres i denne uge, så vi var nødt til at komme ned i bogen meget hurtig!
Vi nåede MEGET i de 5 dansktimer, så jeg vil ikke gennemgå forløbet i detaljer. Men da vi senere op ad dagen nåede til at sammensætte grupper, opstod der forvirring. Pointen var, at vi havde skrevet 6 forskellige emner op på tavlen, og så kunne eleverne selv vælge sig ind - men hvordan sikrede vi, at der kom det rette antal elever i grupperne? Det havde vi åbenbart forskellige opfattelser på trods af, at vi allerede havde snakket det hele igennem forinden. Det resulterede i, at vi stod og gav modstridende informationer, og gruppedannelsen kom til at tage evigheder.
Løsninger for fremtiden: Vi må udtrykke mere eksplicit, hvad vi mener, når vi aftaler noget i gruppen. Dog behøver intern forvirring (i gruppen) ikke nødvendigvis resultere i ekstern forvirring (i klassen). Dette kan fx undgås ved, at én har styringen, og de andre lader hende vælge metoden i sådanne tilfælde. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden.
Hvad har jeg lært angående igangsættelse af aktiviteter? Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler!
onsdag den 21. marts 2012
referat af midtvejsevaluering
Så er I snart midtvejs. Husk at send mig referat på mail nrr@ucc.dk af jeres midtvejsevaluering med praktiklærer. Mh Nadia
tirsdag den 20. marts 2012
Ugens spørgsmål 2: Elevdeltagelse
Kære studerende. Tak for mange gode indlæg i ugen der gik, jeg har kommenteret lidt ind i nogle af dem. Ugens spørgsmål, som I gerne må reflektere over her nedenfor handler om elevdeltagelse.
Hvornår er der mest aktivitet i klassen? Og hvornår er denne aktivitet mest læringsrettet? Er der stor bredde i elevdeltagelsen eller er det de samme aktiviteter, der får alle eleverne "op af stolene"? Har I indtryk af at eleverne lærer mest når de er aktive? Hvilke tegn ser I i så fald på det? Kan I se forskelle på induktiv og deduktiv undervisning? Og hvad med det sociale samspil: Hvor stor indflydelse har det på deltagelsesaspektet?
Det var mange spørgsmål, tag fat i det I finder væsentligst? Mh Nadia
Hvornår er der mest aktivitet i klassen? Og hvornår er denne aktivitet mest læringsrettet? Er der stor bredde i elevdeltagelsen eller er det de samme aktiviteter, der får alle eleverne "op af stolene"? Har I indtryk af at eleverne lærer mest når de er aktive? Hvilke tegn ser I i så fald på det? Kan I se forskelle på induktiv og deduktiv undervisning? Og hvad med det sociale samspil: Hvor stor indflydelse har det på deltagelsesaspektet?
Det var mange spørgsmål, tag fat i det I finder væsentligst? Mh Nadia
mandag den 19. marts 2012
Gruppe 5 Engelsborgskolen
Så er der taget hul på anden uge af praktikken på Engelsborgskolen og den står på tværfaglig temauge med samtlige spor på 7. og 8. klassetrin. Temaet er Zimbabwe med udgangspunkt i en film om friviligt hjælpearbejde og omstændelighederne med told, bureakrati og manglende teknologi. Idag har vi mødt Morten fra Care4People og de næste tre dage står så på værkstedsarbejde med alt fra afrikansk musik og dansk over biologiundervisning i HIV/AIDS og oplysende præsentationer om Zimbabwe.
Sidse og jeg er blevet tilknyttet præsentationsværkstedet og skal i den forbindelse sætte os ind i programmet Prezi - som jeg da lige vil smide en anbefaling efter. Programmet ligger frit tilgængeligt på nettet, det er let at gå til og eleverne kan med få midler skabe nogle virkeligt flotte præsentationer. strukturen minder lidt om en kombination af powerpoint og mindmap og kan være rigtig godt til at illustrere sammenhænge inden for et emne eller blot til at strukturere tankemønstre - prøv det af på prezi.com.
Mit første indtryk af projektuge er lidt kaotisk og man forsvinder som praktikant let hen i en rolle som tilskuer, men jeg tager det som en oplevelse at få indblik i det enorme (og til tider altoverskyggende) logistiske arbejde, det er at samle hele årgange om ét fælles projekt.
-Astrid
Sidse og jeg er blevet tilknyttet præsentationsværkstedet og skal i den forbindelse sætte os ind i programmet Prezi - som jeg da lige vil smide en anbefaling efter. Programmet ligger frit tilgængeligt på nettet, det er let at gå til og eleverne kan med få midler skabe nogle virkeligt flotte præsentationer. strukturen minder lidt om en kombination af powerpoint og mindmap og kan være rigtig godt til at illustrere sammenhænge inden for et emne eller blot til at strukturere tankemønstre - prøv det af på prezi.com.
Mit første indtryk af projektuge er lidt kaotisk og man forsvinder som praktikant let hen i en rolle som tilskuer, men jeg tager det som en oplevelse at få indblik i det enorme (og til tider altoverskyggende) logistiske arbejde, det er at samle hele årgange om ét fælles projekt.
-Astrid
søndag den 18. marts 2012
Praktik: Gruppe 9. Nina, Maria, Ditte
Et lille tip til alle jer andre:
Den australske log er et udmærket redskab til at få elevernes uforbeholdte mening om dagens undervisning. Selvom 7.c er en veloplagt, videnbegærlig klasse, så kan det knibe med koncentrationen de sidste 15 minutter af timen. Den australske log er et godt afbræk fra den klassiske håndsoprækning og i den forgange uge (uge 11) har vi i gruppe 9 konstateret, at alle elever, selvom de er trætte til sidst, spidser ører, når log-spørgsmålene stilles højt, ligesom de skribler ivrigt ned i deres dertil udleverede logbøger, uden tant og fjas - størst af alt er glæden, når eleverne får logbøgerne retur og læser de små feedback-kommentarer, vi har skrevet til hver enkel :)
Den australske log er et udmærket redskab til at få elevernes uforbeholdte mening om dagens undervisning. Selvom 7.c er en veloplagt, videnbegærlig klasse, så kan det knibe med koncentrationen de sidste 15 minutter af timen. Den australske log er et godt afbræk fra den klassiske håndsoprækning og i den forgange uge (uge 11) har vi i gruppe 9 konstateret, at alle elever, selvom de er trætte til sidst, spidser ører, når log-spørgsmålene stilles højt, ligesom de skribler ivrigt ned i deres dertil udleverede logbøger, uden tant og fjas - størst af alt er glæden, når eleverne får logbøgerne retur og læser de små feedback-kommentarer, vi har skrevet til hver enkel :)
lørdag den 17. marts 2012
Gruppe 9. Nina, Maria, Ditte
Så er vi også igennem den første uge, som virkelig har været begivenhedsrig. 7.c på Hørsholm skole har været fantastiske til at tage imod os. Klassen er meget engageret og utrolig dynamisk. Eleverne er langt mere aktive end jeg havde forventet, måske på grund af den geografiske placering, eller også har jeg glemt, hvordan det var at gå i 7. klasse. Selvfølgelig taber de - ligesom os andre - ind imellem koncentrationen, men i det store hele har de været ekstremt gode til at gå til alle vores planlagte aktiviteter med en positiv indstilling.
Vores valg af emnet kortfilm har vist sig at være utrolig godt - de virker enormt interesserede i både det handlingsmæssige samt det tekniske plan i filmene. Det faktum, at de i forvejen ved en hel del om filmmediet, har gjort, at de elever, som måske er knap så stærke læsere, også har været aktivt deltagende i undervisningen.
Jeg synes, at vi i det store hele har haft held med vores planlagte aktiviteter, både skriveøvelser, logbog og gruppearbejde. Klassen sidder allerede i grupper (med udgangspunkt i Cooperative Learning strukturen), og de er derfor i forvejen rigtig gode til at arbejde koncentreret med gruppearbejde.
Det sværeste har helt sikkert været at vurdere forholdet med tid og aktivitet. Den første dag måtte vi improvisere en hel del, da vores planlagte materiale var gennemarbejdet 30 minutter før timens slutning. Det var der heldigvis råd for, og jeg tror ikke eleverne har følt det, som om vi ikke havde styr på tingene. Selvom vi måske selv følte at gode råd var dyre, for at udfylde den sidste del af timen. Dét at skulle være lidt impulsiv i forhold til undervisningsplanen, synes jeg var super fedt - jeg forestiller mig, at det giver et ret godt billede at hverdagen som lærer. Selvfølgelig bliver man med tiden bedre til at vurdere tidforbruget, men der vil vel altid være overraskelsesmomenter.
I hvert fald glæder jeg mig til endnu en spændende uge med 7.klasse!
Vores valg af emnet kortfilm har vist sig at være utrolig godt - de virker enormt interesserede i både det handlingsmæssige samt det tekniske plan i filmene. Det faktum, at de i forvejen ved en hel del om filmmediet, har gjort, at de elever, som måske er knap så stærke læsere, også har været aktivt deltagende i undervisningen.
Jeg synes, at vi i det store hele har haft held med vores planlagte aktiviteter, både skriveøvelser, logbog og gruppearbejde. Klassen sidder allerede i grupper (med udgangspunkt i Cooperative Learning strukturen), og de er derfor i forvejen rigtig gode til at arbejde koncentreret med gruppearbejde.
Det sværeste har helt sikkert været at vurdere forholdet med tid og aktivitet. Den første dag måtte vi improvisere en hel del, da vores planlagte materiale var gennemarbejdet 30 minutter før timens slutning. Det var der heldigvis råd for, og jeg tror ikke eleverne har følt det, som om vi ikke havde styr på tingene. Selvom vi måske selv følte at gode råd var dyre, for at udfylde den sidste del af timen. Dét at skulle være lidt impulsiv i forhold til undervisningsplanen, synes jeg var super fedt - jeg forestiller mig, at det giver et ret godt billede at hverdagen som lærer. Selvfølgelig bliver man med tiden bedre til at vurdere tidforbruget, men der vil vel altid være overraskelsesmomenter.
I hvert fald glæder jeg mig til endnu en spændende uge med 7.klasse!
fredag den 16. marts 2012
Bo, Tine og Mathias
Vi er i praktik i 7.C på Egebjergskolen i Ballerup.
Vi har d. 15.03.12 undervist klassen i novellen "Blot en drengestreg" af Villy Sørensen.
Vi startede undervisningen med kort at introducere os selv og det kommende undervisningsforløb.
Dernæst lavede vi navneleg, hvor eleverne skulle sige et ord/dyr/tillægsord osv., med samme forbogstav som deres navn, foran deres navn (fx Mageløse Mathias).
Øvelsen gik ikke helt som forventet eftersom eleverne virkede generte, og ikke kunne finde på noget. De fleste endte altså med, bare at fortælle deres navn.
Efterfølgende brainstormede vi om novellegenren, hvor vi hørte hvad eleverne vidste om noveller.
Eleverne fik dernæst til opgave at læse novellen i grupper, hvor 1 elev læste højt, 1 elev gengav det læste, 1 elev gav overskrift til det læste afsnit og 1 elev prøvede at gætte den videre handling. Derefter byttede eleverne. Det fungerede rigtig godt.
Elevernes niveau var højere end vi havde forventet og vi var på et tidspunkt i tvivl om vi havde undervisningsmateriale nok. Det gik dog, og vi fik gået en tur med eleverne hvor vi lærte dem at kende.
Vi fik introduceret eleverne for berettermodellen og gjort dem opmærksomme på fortælleren, sproget og dets betydning for novellen (hvilket foregik med opgaver uddelegeret i grupperne).
Til sidst fik vi eleverne til at udfylde et skema hvor de skulle skrive idéer til tema, plot, fortæller og tid ned, til deres egen novelle. De fik også til lektie at have bestemt sig et omdrejningspunkt for deres novelle til næste gang (mandag).
Det var for os, og for eleverne, en meget læringsrig dag.
Vi har d. 15.03.12 undervist klassen i novellen "Blot en drengestreg" af Villy Sørensen.
Vi startede undervisningen med kort at introducere os selv og det kommende undervisningsforløb.
Dernæst lavede vi navneleg, hvor eleverne skulle sige et ord/dyr/tillægsord osv., med samme forbogstav som deres navn, foran deres navn (fx Mageløse Mathias).
Øvelsen gik ikke helt som forventet eftersom eleverne virkede generte, og ikke kunne finde på noget. De fleste endte altså med, bare at fortælle deres navn.
Efterfølgende brainstormede vi om novellegenren, hvor vi hørte hvad eleverne vidste om noveller.
Eleverne fik dernæst til opgave at læse novellen i grupper, hvor 1 elev læste højt, 1 elev gengav det læste, 1 elev gav overskrift til det læste afsnit og 1 elev prøvede at gætte den videre handling. Derefter byttede eleverne. Det fungerede rigtig godt.
Elevernes niveau var højere end vi havde forventet og vi var på et tidspunkt i tvivl om vi havde undervisningsmateriale nok. Det gik dog, og vi fik gået en tur med eleverne hvor vi lærte dem at kende.
Vi fik introduceret eleverne for berettermodellen og gjort dem opmærksomme på fortælleren, sproget og dets betydning for novellen (hvilket foregik med opgaver uddelegeret i grupperne).
Til sidst fik vi eleverne til at udfylde et skema hvor de skulle skrive idéer til tema, plot, fortæller og tid ned, til deres egen novelle. De fik også til lektie at have bestemt sig et omdrejningspunkt for deres novelle til næste gang (mandag).
Det var for os, og for eleverne, en meget læringsrig dag.
onsdag den 14. marts 2012
Mandag d. 12. marts
Første dag på Rungsted skole. Det var fedt endelig at møde 9.b og der var flere af os der havde lidt sommerfugle i maven.
Vores undervisningsplan viste sig ikke at holde helt. Der var lidt mere tid end hvad vores vores planlægning rakte til, så vi improviserede lidt og gav eleverne en skriveøvelse.
De fik "Ringen" for til dagen efter og skriveøvelsen fik derfor på at skrive 10-12 linjer om, hvad deres forventinger var til novellen - hvad ville den handle om.
I logbøgerne fra mandag kunne vi se, at der var nogle af eleverne der ikke helt forstod hvorfor de skulle skrive deres forventinger til novellen ned.
Vi har lagt mærke til at der er meget forskel på hvordan vi gerne vil arbejde med klassen, og hvordan vores praktiklærer synes vi skal arbejde.
Vi prøver at tilgodese begge behov.
Det at vi har med en 9. klasse at gøre kommer klart til udtryk gennem de ting eleverne snakker om, og er optaget af.
En af drengene har en let afklædt kvinde på sin baggrund på pc'en og det vækker opsigt hos nogle af de andre drenge. Mandag sad mange af eleverne også åbenlyst og sms'ede - de prøvede ikke engang at skjule det - vi var lidt usikre på skolens politik så vi sagde ikke noget til det.
Tirs d. 13. marts
Vi lagde hårdt ud med et forbud om at have mobiler fremme i undervisningen. Det viste sig at skolens politik var, at de blev taget, hvis de blev set fremme i undervisningen, så det gjorde vi eleverne opmærksomme på, at vi ville praktisere.
Klassen har taget godt imod os, og det var derfor heller ikke så nervepirrende at skulle undervise dem tirsdag - vi vidste ligesom hvad der ventede os.
I modsætning til mandag havde vi grupparbejde på programmet tirsdag. De måtte sætte sig enten i klassen eller i aulaen. Et par af grupperne havde ikke helt forstået opgaven og havde sat sig andre steder, men vi fandt dem. Det positive var, at en del af eleverne var mere aktive da de først kom i grupper end de havde været på klassen.
Der var også grupper som vi måtte holde i ørerne for at få dem til at lave noget, og der er meget fritidssnak fra mange af grupperne, så snart man som lærer vender ryggen.
Vi afprøvede hvordan det var for både klassen og os selv at have længere blokke hvor der kun var en underviser, og de andre observerede.
Mandag havde vi kørt meget med at der stod to eller tre og underviste på samme tid.
Det fungerede rigtig godt tirsdag, at der ikke var så mange skift i hvem der underviste.
Det er dog ikke så relevant for rapporten, da det jo ikke minder om en normal undervisningssituation at være tre ude i klassen.
Men man kan måske overføre det til et fokusområde omkring koncentration og motivation.
Hvordan trives eleverne generelt med at der er mange skrift i undervisningen, på aller fronter?
Bliver de motiveret når der sker noget nyt, eller kan de bedre håndtere fordybelse?
Vi er helt sikkert klar på at tage fat igen i næste uge.
Forhåbentlig bliver det nemmere at vide hvad man skal rette sit fokus mod når man observerer og i rapporten.
Første dag på Rungsted skole. Det var fedt endelig at møde 9.b og der var flere af os der havde lidt sommerfugle i maven.
Vores undervisningsplan viste sig ikke at holde helt. Der var lidt mere tid end hvad vores vores planlægning rakte til, så vi improviserede lidt og gav eleverne en skriveøvelse.
De fik "Ringen" for til dagen efter og skriveøvelsen fik derfor på at skrive 10-12 linjer om, hvad deres forventinger var til novellen - hvad ville den handle om.
I logbøgerne fra mandag kunne vi se, at der var nogle af eleverne der ikke helt forstod hvorfor de skulle skrive deres forventinger til novellen ned.
Vi har lagt mærke til at der er meget forskel på hvordan vi gerne vil arbejde med klassen, og hvordan vores praktiklærer synes vi skal arbejde.
Vi prøver at tilgodese begge behov.
Det at vi har med en 9. klasse at gøre kommer klart til udtryk gennem de ting eleverne snakker om, og er optaget af.
En af drengene har en let afklædt kvinde på sin baggrund på pc'en og det vækker opsigt hos nogle af de andre drenge. Mandag sad mange af eleverne også åbenlyst og sms'ede - de prøvede ikke engang at skjule det - vi var lidt usikre på skolens politik så vi sagde ikke noget til det.
Tirs d. 13. marts
Vi lagde hårdt ud med et forbud om at have mobiler fremme i undervisningen. Det viste sig at skolens politik var, at de blev taget, hvis de blev set fremme i undervisningen, så det gjorde vi eleverne opmærksomme på, at vi ville praktisere.
Klassen har taget godt imod os, og det var derfor heller ikke så nervepirrende at skulle undervise dem tirsdag - vi vidste ligesom hvad der ventede os.
I modsætning til mandag havde vi grupparbejde på programmet tirsdag. De måtte sætte sig enten i klassen eller i aulaen. Et par af grupperne havde ikke helt forstået opgaven og havde sat sig andre steder, men vi fandt dem. Det positive var, at en del af eleverne var mere aktive da de først kom i grupper end de havde været på klassen.
Der var også grupper som vi måtte holde i ørerne for at få dem til at lave noget, og der er meget fritidssnak fra mange af grupperne, så snart man som lærer vender ryggen.
Vi afprøvede hvordan det var for både klassen og os selv at have længere blokke hvor der kun var en underviser, og de andre observerede.
Mandag havde vi kørt meget med at der stod to eller tre og underviste på samme tid.
Det fungerede rigtig godt tirsdag, at der ikke var så mange skift i hvem der underviste.
Det er dog ikke så relevant for rapporten, da det jo ikke minder om en normal undervisningssituation at være tre ude i klassen.
Men man kan måske overføre det til et fokusområde omkring koncentration og motivation.
Hvordan trives eleverne generelt med at der er mange skrift i undervisningen, på aller fronter?
Bliver de motiveret når der sker noget nyt, eller kan de bedre håndtere fordybelse?
Vi er helt sikkert klar på at tage fat igen i næste uge.
Forhåbentlig bliver det nemmere at vide hvad man skal rette sit fokus mod når man observerer og i rapporten.
mandag den 12. marts 2012
Ugens spørgsmål 1: rammesætning
Kære studerende
Hvordan opleves det at rammesætte: forløbet, den enkelte time og ikke mindst den enkelte aktivitet?
Hvornår virker igangsættelse af aktivitet/arbejde/diskussion klar og målrettet, og hvornår opstår der uønsket forvirring? Hvor ligger forskellen?
Beskriv en enkelt situation eller reflekter mere overordnet over emnet i tråden her nedenunder. Kommenter, spørg og svar gerne ind i hinandens indlæg.
Hvordan opleves det at rammesætte: forløbet, den enkelte time og ikke mindst den enkelte aktivitet?
Hvornår virker igangsættelse af aktivitet/arbejde/diskussion klar og målrettet, og hvornår opstår der uønsket forvirring? Hvor ligger forskellen?
Beskriv en enkelt situation eller reflekter mere overordnet over emnet i tråden her nedenunder. Kommenter, spørg og svar gerne ind i hinandens indlæg.
Gruppe 2: Isabella, Dorte & Eva
Første dag på Marielyst, 3. klasse gik rigtig godt!
På trods af lidt tekniske problemer kom vi igennem hele programmet og havde faktisk (mod al forventning) et KÆMPE overskud af tid, hvilket resulterede i lidt improvisation og en hurtig beslutning om at sætte nogle skriveøvelser i gang.
Børnene har taget så fint i mod os og var ekstremt motiverede og engagerede - mon det også er sådan om et par dage, når vi ikke længere er "nye og spændende"? Forholdet mellem planlægningen og udførelse er stadig dødsvær at definere, men nøj, hvor var det rart endelig at komme ud på gulvet og få prøvet noget af alt det af, man har siddet og syslet med i tusind år!
Vi har bestemt fået blod på tanden og er klar på en ny dag i morgen - denne gang med et par back-up-øvelser i baghånden, hvis eleverne igen viser sig at klare det hele på den halve tid:-)
På trods af lidt tekniske problemer kom vi igennem hele programmet og havde faktisk (mod al forventning) et KÆMPE overskud af tid, hvilket resulterede i lidt improvisation og en hurtig beslutning om at sætte nogle skriveøvelser i gang.
Børnene har taget så fint i mod os og var ekstremt motiverede og engagerede - mon det også er sådan om et par dage, når vi ikke længere er "nye og spændende"? Forholdet mellem planlægningen og udførelse er stadig dødsvær at definere, men nøj, hvor var det rart endelig at komme ud på gulvet og få prøvet noget af alt det af, man har siddet og syslet med i tusind år!
Vi har bestemt fået blod på tanden og er klar på en ny dag i morgen - denne gang med et par back-up-øvelser i baghånden, hvis eleverne igen viser sig at klare det hele på den halve tid:-)
Man. 12-03-2012
Første dag på Engelsborgskolen er gået godt. Vi har introduceret eleverne til genrebegreberne sms og novelle. Eleverne lavede brainstorm over sms-genren, og fandt frem til en masse karakteristika. Vi fik også en god snak om brugen af sms.
Derefter oplæg om novellen. Her oplevede vi at det var en vigtig pointe at vi tog udgangspunkt i en novelle som de i forvejen kendte, og derefter snakkede om træk der er karakteristiske for novellen. Det var svært at holde en dialog i oplægget, og fornemme om de forstod begreberne.
Vi uddelte i sidste time elevernes brainstorm på papir, og et papir med novelletræk, som vi bruger igen i morgen.
Vi er blevet overrasket over hvor kort tid nogle ting tager ift. andre.
Derefter oplæg om novellen. Her oplevede vi at det var en vigtig pointe at vi tog udgangspunkt i en novelle som de i forvejen kendte, og derefter snakkede om træk der er karakteristiske for novellen. Det var svært at holde en dialog i oplægget, og fornemme om de forstod begreberne.
Vi uddelte i sidste time elevernes brainstorm på papir, og et papir med novelletræk, som vi bruger igen i morgen.
Vi er blevet overrasket over hvor kort tid nogle ting tager ift. andre.
onsdag den 7. marts 2012
Pi
Hej!
Jeg vil gerne se, om vi kan nå det vi har planlagt, på den korte tid vi har til det. Jeg er også spændt på at arbejde med cooperative learning.
Hilsen Pi
Jeg vil gerne se, om vi kan nå det vi har planlagt, på den korte tid vi har til det. Jeg er også spændt på at arbejde med cooperative learning.
Hilsen Pi
Ida
Vi (gr. 7) arbejder med ungdomsromanen "Ilden i ryggen", hvor en kendskab til 2. Verdenskrig er nødvendig for at kunne sætte sig i hovedpersonens sted. Jeg vil gerne undersøge i praktikken, om det er muligt både at arbejde med romanen (læren om samtiden) & i romanen (analyse
og fortolkning) i et sammenhængende undervisningsforløb.
torsdag den 1. marts 2012
undersøgelsesområder i praktikken?
Kære studerende
I denne uge må I meget gerne afprøve bloggen. Læg lidt forskelligt ind. Alle skal individuelt inden næste torsdag den 8. skrive kort (og uforpligtende, det behøver ikke være det du ender med at undersøge)
Hvad kunne jeg godt tænke mig at undersøge og blive klogere på i min praktik?
skriv eventuelt også , hvis du har nogen ideer til, hvordan du vil undersøge det.
Husk at skriv navn under og svar evt. under denne besked, så det kommer til at ligge i en tråd.
Bedste hilsner, Nadia
I denne uge må I meget gerne afprøve bloggen. Læg lidt forskelligt ind. Alle skal individuelt inden næste torsdag den 8. skrive kort (og uforpligtende, det behøver ikke være det du ender med at undersøge)
Hvad kunne jeg godt tænke mig at undersøge og blive klogere på i min praktik?
skriv eventuelt også , hvis du har nogen ideer til, hvordan du vil undersøge det.
Husk at skriv navn under og svar evt. under denne besked, så det kommer til at ligge i en tråd.
Bedste hilsner, Nadia
Abonner på:
Opslag (Atom)