Kære studerende. Tak for mange gode indlæg i ugen der gik, jeg har kommenteret lidt ind i nogle af dem. Ugens spørgsmål, som I gerne må reflektere over her nedenfor handler om elevdeltagelse.
Hvornår er der mest aktivitet i klassen? Og hvornår er denne aktivitet mest læringsrettet? Er der stor bredde i elevdeltagelsen eller er det de samme aktiviteter, der får alle eleverne "op af stolene"? Har I indtryk af at eleverne lærer mest når de er aktive? Hvilke tegn ser I i så fald på det? Kan I se forskelle på induktiv og deduktiv undervisning? Og hvad med det sociale samspil: Hvor stor indflydelse har det på deltagelsesaspektet?
Det var mange spørgsmål, tag fat i det I finder væsentligst? Mh Nadia
Malou Gruppe 4
SvarSletI 9.b er der helt sikkert mest elevdeltagelse under gruppearbejde, og dernæst med en fælles gennemgang af det de har arbejdet med.Vi spurgte dem om, hvad de lærte mest af, og der var det fælles for alle, at de lærte mest af gruppearbejde og det var rigtig rart, når spørgsmålene så blev gennemgået i fællesskab bagefter. Problemet ved den fællesgennemgang er, at det er de samme elever, der markerer. Selvom vores praktiklærer siger, at vi bare kan tage dem, der ikke rækker fingeren op, så er det i hvert fald lidt mod min natur at tage nogen, som ikke har hånden oppe. Jeg tror, eleverne får mest ud af at være aktive, når de lære noget. Det tror jeg er fordi, de er vant til at skulle være meget kreative i deres afleveringer og fremlæggelser. De virker også mere engageret i gruppearbejde, hvorimod når der er gennemgang af et stof, og vi spørger dem om noget, er der næsten ingen som deltager i denne form for undervisning. Det er faktisk sjovt at i denne klasse er det drengene, som er mest på i timerne, hvorimod det er pigerne der sidder og lytter til, hvad drengene har at sige.
Sidse, gruppe 5.
SvarSletI 8.d på Engelsborgskolen, er der også mest aktivitet under gruppearbejde. De tager arbejdet seriøst og arbejder intensivt. Når vi gennemgår ting på tavlen er det altid de samme 4-5 som rækker hånden op, men vi er også blevet enige med praktiklæreren om at vi skal spørge direkte til den enkelte elev og ikke spørge åbent. Da vi lod nogle elever forklare noget teori om synsvinkler var de andre rigtig gode til at lytte. Det var rart at se at de havde respekt for dem som skulle tale. De vidste tydeligvis hvor svært det kan være at stå foran de andre og forklare noget.
Rose, gruppe 6.
SvarSletI fredags skulle eleverne i 8.c arbejde med en skiveopgave. Det er en aflevering, som de har til på fredag til at få færdiggjort.
Vi arbejde med den således at de selv skulle begynde opgaven, og derefter få noget ud af hinanden gennem cafeøvelsen. De skulle gå ud og gå rundt to og to. Vi har ikke set resultatet, men de snakke de fik både med os og med hinanden indikerer at det bliver et godt resultat. Jeg tror måske de lærte mere på metaniveau "at man kan hjælpe hinanden med opgaverne, og de andre rent faktisk har noget konstruktivt at sige til en" end de gjorde ift. selve opgaven.
Sansynligvis fandt der både læring sted på meta- og mere fagfagligt niveau. I har selvfølgelig ingen mulighed for at tjekke præcis hvad, men I kan fx se på de færdige tekster, om der er nogle træk der går igen, som de måske har fået en slags fælles konsensus om gennem samtalerne. Mh Nadia
SletMille, Gruppe 4
SvarSletSom Malou skriver har vores elever i den forløbne uge skullet lave gruppearbejde. Vi prikkede lidt til de forskellige grupper for at tjekke at de faktisk var i gang med arbejdet, men blev også enige om at have tillid til at de nok skulle få udarbejdet nogle fine produkter. Det var tydeligt at se hvilke grupper der havde taget det mest seriøst under fremlæggelserne.
Det slog mig at nogle af de drenge der til tider kan være lidt vilde og ukoncentrerede faktisk arbejdede enormt godt i grupperne og var indstillet på, at få noget godt ud af arbejdet.
Vi har hidtil bedt eleverne om at skrive logbog efter hver lektion. I tirsdags prøvede vi så at ændre taktikken lidt. Eleverne har fået hver deres mappe til de skriftlige arbejde de laver, mens vi er der, og til logbøgerne, men i tirsdags blev de bedt om at lave anonyme logbøger. Dvs. de skulle ikke skrive navn på deres papir, og de blev ikke bedt om at lægge det ind i mappen.
Det spændende ved dette eksperiment var, at se om de havde turde skrive noget andet og mere ærligt end de andre gange.
Det var ret interessant at se, at mange af eleverne faktisk skrev åbent og ærligt, at de ikke syntes så godt om fremlæggelserne. De var i tvivl om hvad de havde fået ud af det, og desuden synes de at deres kammerater var for dårlige til at give konstruktiv feedback.
En elev kommenterer således: "Jeg synes vi taler hinanden for meget efter munden".
Det er jo interessant at blive gjort opmærksom på de her ting, og måske endda tage det op med klassen. Hvis logbogsskrivningen skal afføde det fulde udbytte, skal vi som undervisere være gode til at åbne os for det eleverne giver udtryk for i loggen. Vi skal stole på at de er oprigtige, og vi bør give svar på tiltale.
Jeg mener at opfølgningen på loggen er mindst lige så vigttig som selve processen i at lave den.
Eleverne skal føle at det nytter noget at give udtryk for deres tanker omkring indlæring - det er vel sådan man lærer, er det ikke?
Ja, i princippet ingen evaluering uden en eller anden form for opfølgning. Både så eleverne kan mærke de bliver taget alvorligt, og så der kan komme noget ud af udtrykke sig, som I siger. Mh Nadia
SletAstrid gr.5
SvarSletJeg oplever, at der er særlig stor interesse, når eleverne arbejder i par. Måske fordi man i denne socialform ikke kan 'gemme' sig bag andre gruppemedlemmer eller klassekammerater. Begge parter er simpelthen nød til at deltage, hvis der skal være dialog. En af de øvelser jeg har haft størst fornøjelse af i 8. d på Engelsborgskolen har været en skriveøvelse i par. Vi bad eleverne om at digte en slutning på Karen Blixens Ringen og forlangte at de skulle overveje og tage stilling til valg af fortællersynsvinkel og fremstillingsform. Eleverne var meget optaget af opgave. De diskuterede hvad de skulle skrive og på den halve time, vi havde tildelt øvelsen, fik flere par skrevet over en side. Eleverne var glade for at læse deres tekster op og lyttede til hinanden. En ulempe ved øvelsen var at parrene flere steder blev så optaget af at digte en underholdende slutning at de gik ud over de fortælletekniske overvejelser. Her har deduktiv tavleundervisning den fordel at læreren hele tiden kan holde fokus på emnet, men samtidig den ulempe at store dele af klassen kan sidde helt passivt uden at lytte.
Nina, Ditte og Maria, gr. 9
SvarSletPå Hørsholm skole i 7.c, sidder de i faste arbejdsgrupper som læreren har arbejdet med tidligere. Vi har i vid udstrækning valgt at arbejde videre med de samme formationer, men det er ikke uden problematikker:) Eleverne vil gerne besvare spørgsmål, men dynamikken i grupperne er ikke god. De evner ikke at samarbejde 4 sammen, i stedet bliver det enkeltvis eller i par. Det et problematisere spørgsmålene, diskutere og lytte til hinanden og få formuleret fælles svar, er der kun en gruppe på 3 som lykkes med. I en vejledningstime bragte læreren det også op, og fortalte at hun har oplevet da de tidligere var placeret i andre grupper. Det er noget hun oplever på tværs af klasser og aldre - også på lærerværelset:) Samtidig er de dog aktive og i klasseplenum kan vi høre, at de har lært af at arbejde med stoffet.
Eleverne er aktive i klasseplenum-situationer, hvor vi oplever at op mod 50-75% af klassen gerne vil deltage. Det giver mange gode og forskellige svar - og har været en stor udfordring for 'ordstyreren' (en af os) at samle trådene. Eleverne er ikke så gode til flere svar, og ønsker ofte en 'mestertolkning' og at vi tør give et endeligt bud. De kan ikke rumme 3/4 forskellige svar på samme spørgsmål. I forskellige situationer har vi valgt at give et endeligt svar, også for at eleverne ikke bliver frustrerede. Vores praktiklæreren har også anbefalet os at turde vedkende sig 'et ansvar' i de situationer (selvom det strider mod al dialogisk læring;)), fordi eleverne dels forventer, og det giver dem modstridende signaler i deres læringsproces?
En af dagene gjorde vi et forsøg med matrixgrupper, noget vi oplevede som kaotisk, men som eleverne i deres logbøger gav udtryk for havde været godt. En af dem lagde vægt på, at det også hjalp ham 'til at få mere styr på det' at skulle fortælle til en gruppe der ikke selv havde arbejdet med samme spørgsmål.
Elevdeltagelsen er altid høj i begyndelsen af en aktivitet, enten gruppearbejde eller klasseplenum, men koncentrationen svigter som regel efter ca. 15-20 min.:)
Maibritt, gr. 1.
SvarSletI 9.b på Marielyst skolen er der stor forskel på det faglige niveau eleverne imellem. Derfor bærer mange af de fælles diskussioner præg af, at visse elever styrer showet, mens andre ikke får sagt så meget. Som oftest hjæper det betydeligt når eleverne har arbejdet sammen i mindre grupper (evt. par), hvor alle bliver nødt til at deltage for at øvelserne bærer blot den mindste frugt, og når de bliver stillet åbne spørgsmål, der giver plads til alle stemmerne i klassen.
Forleden arbejdede vi med en raptekst (under emnet "nyere dansk lyrik - rap"). Vi spillede nummeret for eleverne og stillede dernæst nogle åbne spørgsmål angående nummeret. Der herskede tydeligvis en usikkerhed blandt eleverne, og vi lod dem få deres arbejdsspørgsmål og komme til analysearbejdet. I næste modul skulle de endnu engang introduceres til et nyt nummer. Her lod vi eleverne lytte til nummeret, dernæst gennemlytte det endnu en gang mens de skrev deres tanker og indtryk ned. Så snakkede eleverne sammen to og to i fem minutter, hvorefter vi så spurgte hele klassen om deres indtryk. Dette gav betydeligt bedre deltagelse blandt eleverne - alle var langt mere sikre i deres udsagn efter at have snakket med sidemakkeren, og selv de fagligt mindre stærke elever kom til orde.
Generelt er vi blevet ret positivt overraskede over hele klassen og deres deltagelse. Naturligvis er det svært at lade de faglidt mindre stærke elever komme til orde, når de stærkere styrer showet, men en blanding af arbejdsøvelser og -metoder hjælper betydeligt, og det viser sig klart, eleverne har forskellige styrker såvel som svagheder.
Interessant at I kan se en så tydelig forskel, når eleverne får mulighed for at opbygge refleksion og samtale om tingene inden klassediskussionen. Formodentligt en blanding af tidsfaktor og tryghed.
SletJakob, Gr 3.
SvarSletSå er der gået to uger hos 7C i Frederikssund, og det går strygende. Som opfølger på sidste uges spørgsmål er jeg nødt til at tilføje, at vi i denne uge er blevet kastet ud i store ændringer i undervisningens rammer. Vi har været nødt til at håndtere, at læreren fra forrige time lånte et kvarter af vores. Vi har stået alene foran klassen, fordi klasselæreren var nødt til at tage sig af en mobbesag. Sågar et dødsfald har været inde og påvirke vores undervisning. Rammefaktorer er umulige at forudse. Man skal derfor altid have mange aktiviteter forberedt; gerne små, så man let kan tage et kvarter ud af eller lægge et kvarter til timen. Fleksibilitet er utrolig nødvendigt. Vi har de sidste par dage haft materiale til et billedsprogs-memory liggende.
Til ugens spørgsmål. Vi oplever meget store svingninger i elevernes aktivitet og engagement. Høj lærerstyring er til tider nødvendigt, og i disse timer er der højest tre som frivilligt melder sig. Højtlæsning af stoffet kræver tvang. Vi pakker stadig denne aktivitet ind i for meget høflighed, men nu kender vi eleverne godt nok til, at man kunne harpunere eller på anden måde ”tvinge” eleverne til at deltage.
Der er for mig at se ingen tvivl om, at aktiviteten stiger, når eleverne selv skal dykke ned i noget. Når et digt skal analyseres i grupper eller par er alle aktive, og mange har noget konstruktivt at sige ved gennemgangen. De gange eleverne har udarbejdet et kreativt stykke arbejde (billedsprog, rim, digte), har der været rift om at få lov til at læse højt først. Vi bemærkede også, at eleverne motiverer hinanden, og dem, som er lidt nervøse ved at skulle læse deres digt højt, får skulderklap, positive tilråb og klapsalver. (Dette var sågar på en fredag eftermiddag, så den rette aktivitet kan tilsyneladende godtgøre den rammefaktor.)
Klasselæreren har jo større erfaring end os, når det kommer til at se tegn på læring. Hun fortæller dog, at hun hører dem diskutere det af os gennemgåede stof. ”Hvad var det nu det hed, når et digt ikke rimede eller havde rytme?” hørte hun nogle af de svagere drenge sige under gruppearbejde. Så alle detaljer og termer kommer ikke med, men de kan huske og definere meget af stoffet efter en gennemgang på klassen med høj lærerstyring.
Høj lærerstyring er mange ting. Vi skal også huske på at lytning også er en aktivitet - den er bare ganske usynlig. Altså kan der godt foregå en masse i eleven uden at vi kan se det som "aktivitet" og så må vi jo måle det på anden måde, som fx i at eleverne leder efter de faglige begreber, der er introduceret for dem. Mh Nadia
SletJeg følte helt sikkert at der var mest elev-aktivitet under gennemgangen af gruppearbejde, hvor eleverne dog havde en tendens til at læne sig lidt tilbage under selve gruppearbejdet. Dog var eleverne rigtig godt med under gennemgangen, hvor der også blev grint og joket.
SvarSletPraktiklæreren sagde før vi startede forløbet at hun hovedsageligt valgte tekster efter hvad drengene gerne ville læse, og at drengene var mest aktive. Under gennemgangen af "Ringen" af Karen Blixen var både drenge og piger godt med.
Man kunne godt tænke lidt over om man skal vælge tekster på den måde, eller variere mere i undervisninge... Og måske vælge det eleverne IKKE ville vælge i deres fritid? Så de lærer noget nyt.
Det var i øvrigt Gry, gr. 4 :D
SletJa, måske ikke bare lære noget nyt, men møde noget andet end de kender. Hvis det interesserer jer, kan I kigge på den artikel vi skal læse til sidste gang af Thomas Ziehe: God anderledeshed. Den ligger i tekstmappen på Absalon. Mh Nadia
SletGrp. 2 - hele gruppen:-)
SvarSletI vores klasse er det faglige niveau også meget forskelligt fordelt; mange af drengene er ret kvikke og fremme i skoene, og så er der et par virkelig dygtige piger, som dog er meget mere stille af natur.
Bl.a. via brug af logbog har vi erfaret, at alle eleverne (faktisk uden undtagelse) sætter stor pris på at arbejde i grupper - enten som "almindeligt" gruppearbejde, hvor hver gruppe laver forskellige eller ens opgaver med hver sin lærer eller som værkstedsarbejde, hvor de for arbejdet med lidt af hvert med forskellige lærere.
Dog er de lidt mere forskellige, når det kommer til hvilke slags aktiviteter, de godt kan lide at lave i grupperne. Nogle kan lide at være fysisk kreative, andre med tusser og pen osv. Derfor bruger vi i vores gruppe meget tid på at sammensætte grupperne, således at både fagligt niveau og den måde, hvorpå de forskellige elever får størst fagligt udbytte, hænger sammen. Det har været lidt af en udfordring, men helt sikkert også spændende - og så har vi heldigvis også kunne få lidt hjælp fra vores praktiklærer, som også synes, det er helt fantastisk at kunne arbejde så intenst med eleverne i mindre grupper.
Slutteligt har vi også erfaret, at for høj lærerstyring har en ret negativ effekt på elevernes deltagelse og koncentrationsniveau - så på den måde skal der også tænkes meget over, hvordan vi kan inddrage dem aktivt i undervisningen så meget som muligt.