tirsdag den 27. marts 2012
Udkast til problemformulering til praktikrapport
Udkast til problemformulering samt begrundelse for den :
I denne tråd skal I alle senest den 11. april om morgenen og gerne før skrive et udkast til problemformulering samt begrundelse for den. I kan også kort beskrive rapportens empiri og hvilken teori/begreber I forestiller jer kunne være de primære. Indlæggene kan I bruge til at inspirere hinanden, kommentere på hinandens indlæg og jeg kan bruge det til konkretisering af vores fælles vejledning til praktikrapport torsdag den 12. Mh Nadia
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
- Introduktion til og begrundelse for problemstilling.
SvarSletI forarbejdet til dette praktikforløb havde jeg mange overvejelser i forhold til, hvordan vi skulle planlægge det bedst mulige undervisningsforløb. Der blev brugt rigtig langt tid på dette men det, der var problemet var, at vi ikke vidste, hvordan det ville være at udføre et undervisningsforløb i en klasse. Efter at have undervist i 3 uger har det vist sig, at det ikke altid er så nemt at gennemføre det forløb, som man har planlagt og derudover er det ikke altid, at det har været vellykket, fordi man har nået alt det, man har planlagt. Alle dagene har eleverne skulle skrive australsk logbog for, at vi havde en bedre mulighed for at se om eleverne lærte det, som var formålet for timen. Vi lavede undervejs et pauseeksperiment for at se, om elevernes koncentration og deltagelse i timen ville blive bedre af at få en pause.
Derfor er mine problemstillinger i denne praktikrapport:
Hvad er forholdet mellem planlægning og undervisning? Herunder se på forskellen med pauseeksperimentet.
Får eleverne det udbytte ud af timen, som vi ønsker jf. deres individuelle logbog?
Det jeg havde tænkt mig var at analysere og sammenligne to dage ift. planlægning og undervisning.
Disse to dage er også dem, der indeholder pauseeksperimentet og så sammenholde med nogle af logbøgerne fra de to dage.
Teori: indtil videre planlægningsmodeller
Forresten er det Malou der har skrevet overnstående
SletJeg kan altså ikke finde ud af det her dumme blog-halløj! Har skrevet mit indlæg et forkert sted, men nu kommer det ind i den her mappe som et svar til dit malou - sorry :)
SletI 9.b på yy skole ses en meget eksplicit forskel i elevernes faglige niveau. I mange klasser er fordelingen ofte en stor del middel, en mindre del ”svage” og en mindre del ”meget dygtig”e. I 9.b er niveauet fordelt således, at ca. halvdelen er meget dygtige og aktive i timerne, mens den anden halvdel ligger i den lave ende af skalaen. Sidstnævnte elevers deltagelse i timerne er begrænset eller ikke eksisterende. Med en sådan fordeling er det en stor udfordring at vurdere hvilket niveau man skal planlægge sin undervisning ud fra. Man kommer nemt til kun at undervise de ”dygtige” elever, fordi denne gruppe konstant er aktivt deltagende i undervisningen og viser eksplicit tegn på forståelse. Det er langt sværere at vurdere læringsudbyttet for den resterende del af klassen, og det er netop her metodevalg og evalueringsværktøjer bliver særligt interessante. Vi har i praktikforløbet haft glæden af, at skulle undervise i tre forskellige genrer. Dette har, på en ny måde, åbnet min interesse for genrepædagogik. Vi har desuden eksperimenteret med forskellige øvelser fra CL. Med afsæt i empiri bestående af logbøger, skriftlige afleveringer, plancher og videooptagelser vil jeg således forsøge at besvare følgende problemafgrænsning:
Hvordan kan man gennem anerkendende pædagogik og metoder fra cooperative learning motivere den enkelte elev?
I forlængelse heraf, hvorledes kan man da, set i et genrepædagogisk perspektiv, højne elevernes læringsudbytte og generelle genreforståelse?
De første par uger var jeg helt overbevist om, at mit fokus skulle ligge på effekten af at få eleverne til at skrive logbøger...
SvarSlet... Det er nu ændret. Man bliver selvfølgelig klogere og mere bevidst om det potentiale der ligger i den indsamlede empiri, når man er kommet hjem.
Jeg har stadig tænkt mig at bruge logbøgerne som en del af empirien, men jeg vil zoome ud, så logbøgerne ikke er selve problemfeltet. I stedet har jeg tænkt mig at lade lærerens rolle være fokus, fordi mit udgangspunkt er, at det starter og slutter med mig som underviser.
Nogle af de emner jeg tænker man kunne komme ind på ift. lærerrollen er:
- Maskinen vs. mennesket
- Hvordan man yder undervisningsdifferentiering
- Adfærd i klassesituationen
- Anerkendende undervisning
- Planlægning og ansvar (fra forberedelse til undervisning)
- Overførsel af læring (hvad man tror og hvad der rent faktisk sker)
Disse emner, der forbinder lærerrollen med de ting der sker i og uden for klasserummet, kunne italesættes vha. følgende teorier, begreber, modeller:
- Elevoptag, værdsætning (Olga Dysthe)
- Nogle af planlægningsmodellerne fra praktikmodulerne
- Stilladsering (Vygotsky)
Logbøgerne kan i denne forbindelse bruges som en slags temperaturmåler på, hvad eleverne har fået ud af vores tre-ugers forløb.
Fejlkilden er, at logbøgerne selvfølgelig ikke siger alt om alle, men de kan være et pejlemærke til om de mål vi satte os fra starten er nået - og det er vel i virkeligheden det der er det interessante.
Grp. 2: Isabella.
SletDet er meget de samme overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med opgaveskrivningen. Synes dog stadig, det er virkelig svært at formulere en konkret problemstilling. Jeg tror (og håber), ligesom du, at tingene kommer til at stå lidt mere klart for én, når man får det hele lidt på afstand efter denne uge og kan lægge lidt mere energi i at gennemgå al empiri.
Men det hjalp lidt at se en andens formuleringer af de tanker, jeg ikke selv helt kan sætte ord på. Tak;-)
Og btw, hvem har egentlig skrevet indlægget^^
Mille (grp. 4) har skrevet ovenstående. Selvtak - jeg tror det er nødvendigt at skrive nogle indlæg, læse tingene igennem, som du også nævner Isa, og i det hele taget hæve sig lidt over forløbet før man kan få en konkret problemstilling på plads.
SletFedt at du har tænkt noget af det samme. Jeg kan mærke at jeg rigtig gerne vil skrive noget om noget der er lidt 'stort' - fordi det er det det bliver problemsøgende - men jeg er også bange for, at jeg kommer til at spænde ben for mig selv.
Kender I den følelse? Hvis det bliver så flyvsk og vidtrækkende at man ikke kan holde fat i alle trådene.
Jeg synes faktisk også det er enormt barsk, at skulle indskærpe et problem ud fra et tre-ugers-forløb. Empiri er der nok af , i hvert fald i vores gruppe, men hvilke indsigter er vi egentlig nået til og blevet bevidste om på de tre uger, og har vi gjort nok ved det.
Jeg tror altid, at man kunne have gjort lidt mere. F.eks. tænker jeg nu at vi skulle have været bedre til at evaluere os selv, i stedet for kun at evaluere klassen, fordi vi netop også er i gang med en udvikling som undervisere.
Kender det alt for godt - er igen helt enig:-)
Slet/Isa.
Okay... Her kommer mit udkast til en problemformulering. Med alle de forskellige ting vi har lavet, har jeg lidt svært ved at finde ud af hvor langt og uddybende det skal være... Here goes:
SvarSletEn undersøgelse med et overblik fra målsætning til undervisning til evaluering. Herunder forholdet mellem planlægning og undervisning. Fokusset vil ligge på evalueringsværktøjer og spørgeteknik i undervisningen. Hvilke spørgsmål afføder hvilke svar? Hvordan stiller man de rigtige spørgsmål, og hvilke aktiviteter kræver hvilke typer spørgsmål? I evaluering, hvordan evaluerer man præcist, så man får resultater der kan bruges til noget, og herunder, hvilke typer spørgsmål kræver denne aktivitet?
Gr. 4: Gry
Gr. 5, Sidse
SvarSletVi har arbejdet med meget forskellige arbejdsmetoder i undervisningen, for at skabe differentiering og energi i forløbet. Jeg vil gerne se nærmere på hvornår de forskellige metoder fungerede for eleverne og hvornår de ikke gjorde. Altså se nærmere på hvad der skaber et aktivt elevmiljø, og hvad der er med til at skabe elevengagement i undervisningen.
Jeg er dog ikke sikker på hvordan dette skal formuleres, og om vores slutevalueringer fra praktikken og så mine egne iagttagelser er god nok empiri til dette?
Af teori har jeg overvejet noget Hilbert Meyer, og så nogle af de teorier om læringsstile som vi havde i cafefremlæggelserne. Jeg skal dog lige se nærmere på dem først.
... Der grubles.
Gruppe 9, Nina:
SvarSletEt udkast til en problemformulering til praktikrapporten og en kort begrundelse for, hvorfor denne problemstilling interesserer mig.
UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING i praksis – utopi eller realistisk?
Ordet undervisningsdifferentiering er ligesom ordet velfærd – man kan bare aldrig få nok. Og der er da vist heller ingen, der kan være uenig i, at god undervisning er differentieret. Men ligesom ordet velfærd kan dække over meget, og dermed tolkes på flere forskellige måder, kan ordet undervisningsdifferentiering ligeledes nemt lide samme skæbne og i forlængelse heraf hurtigt gå hen og blive en yndet tom floskel, når forbedring af folkeskole-diskussionen nok engang blusser i samtlige danske medier. Undervisningsdifferentiering er for mig at se blevet et udtryk på lige fod med velfærd, et udtryk, alle bare nikker accepterende til – men som de færreste kan definere specifikt, endsige udføre i praksis. Et nuanceret syn på begrebet kræver, at man selv har prøvet at stå med hele ansvaret i en undervisningssituation: Når en undervisningstime er i fuld gang, og et planlagt forløb skal afvikles, kan det være svært at differentiere således, at alle elever kommer med, fordi der er så mange faktorer der spiller ind.
Undervisningsdifferentiering er i høj grad en nødvendighed for at ramme bredt og dermed få flest muligt med, men i endnu højere grad er en fælles forståels samt en begrebsliggørelse heraf et must - for et er teori, noget andet er praksis.
Derfor vil min rapport med udgangspunkt i to konkrete forløb med tilhørende opgaver kredse om følgende: Hvad dækker begrebet undervisningsdifferentiering egentligt over, hvilke faktorer kan spille ind, og hvordan praktiseres det bedst, såfremt begrebet overhovedet er realistisk, så jeg som lærer sikrer, at flest mulige elever kommer med på vognen?
Problemformuleringens bærende, evigt tilbagevendende spørgsmål er følgende: Hvordan praktiserer jeg som lærer indsigtsfuld, varieret, nuanceret og favnende undervisningsdifferentiering?
Astrid gruppe 5
SvarSletUdkast til problemfelt
Hvordan kan omskrivning og videreskrivning af tekster bruges i undervisningen og hvilke fordele og ulemper er der ved denne type skriftligt arbejde sammenlignet med længere skriftlige hjemmeopgaver?
I vores praktik har Sidse og jeg fortrinsvist stillet korte skriftlige opgaver ofte med udgangspunkt i tekster vi har læst på klassen eller mindre teksttyper vi har uddelt til opgaven. Vi har bl.a. bedt eleverne skrive en slutning på Karen Blixens Ringen, bedt dem skrive en sidste sms i en sms-novelle, bedt dem omskrive en Tintin-stribe til novellegenre og bedt dem omskrive fra showing til telling. I alle tilfælde har eleverne haft meget kort tid til at skrive og har ofte afleveret inden for samme time. Fokus i den enkelte opgave har envidere været meget smalt og ofte begrænset sig til enkelt punkt f.eks. fortællerens synsvinkel eller nutids-r.
Jeg vil gerne i min rapport undersøge udbyttet af denne type opgaver over for længere danske stile, hvor læreren retter indholdet bredere eller ser på flere grammatiske fejltyper. Jeg vil således fokusere på undervisning i skriftkyndighed.
Empiri: Sidses og mine opgaveformuleringer og elevernes besvarelser
Teori: endnu ikke fastlagt
Hvis man har ideer til relevant teori, må man meget gerne kommentere
Slet/Astrid
Måske genrepædagogik?
SletAja - gr. 6
SvarSletFokus bliver (indtil videre) det skriftlige produkt, optakt, proces og evaluering/feedback. Hvordan hjælper man elever til at blive gode skrivere der kan reflektere over deres skriftlige arbejde? Jeg vil undersøge hvordan vi via en procesorienteret tilgang til skrivningen, har forsøgt at hjælpe eleverne til at reflektere, italesætte, hjælpe hinanden og udfordre sig selv. Jeg vil inddrage nogle af genrepædagogikkens tanker og her prøve at forklare hvordan denne tankegang i kombination med procesorienteret skrivning kan supplere hinanden. Til sidst vil der komme en vurdering af hvordan vores arbejde bar frugt, og jeg vil her vurdere den feedback vi har givet på nogle af opgaverne og vurdere den rettepraksis vi benytter os af(normativ eller procesorienteret.)
Teori: Procesorienteret skrivning(skrivepædagogik - Mailand), Olga Dysthe, Genrepædagogik.
Empiri: Skriftlige produkter, opgaveark, observationer(lyd og hukommelse :) )
Der er sku' sket ændringer!! -Aja
SletDenne opgave/rapport er skrevet på baggrund af et 3 ugers praktikforløb i 8.C på Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk kommune. Den vil tage udgangspunkt i den empiri som vi indsamlede i første uge af vores praktik. I denne uge beskæftigede vi os med genrekendskab, til henholdsvis sms og novelle, som udmundede i et skriftligt produkt. Da vi efterfølgende har reflekteret meget over dette forløb, både med hensyn til vores metodiske tilgang, opgaveformulering og frustration over manglende opgaver vil jeg gøre denne proces til mit fokus. Rapportens undersøgelses og vurderings område bliver hermed det skriftlige produkt; optakt og produkt. Min problemstilling lyder:
Hvordan kan man hjælpe elever til at blive gode skrivere der arbejder bevidst inden for den pågældende genre?
Eller:
Hvordan kan man bedst muligt hjælpe eleverne i deres skriveproces?
Jeg vil undersøge hvordan vi via en procesorienteret tilgang til skrivningen, har forsøgt at hjælpe eleverne til at reflektere, italesætte, hjælpe hinanden og blive bevidste i deres skriveproces. Jeg vil inddrage genrepædagogikkens tanker der beskæftiger sig med ekspliciteringen af et genrekendskab, som skal styrke elevernes skriveevne og forståelse af den givne opgave. Her vil jeg også inddrage den procesorienterede tilgang som et middel til at opnå denne genreforståelse. Jeg vil ligeledes forholde mig til Vygotskys zone for nærmeste udvikling, og dykke ned i den tankeproces som eleverne har været igennem for at opnå det genrekendskab som de fik.
I analysen vil jeg fokusere på 2-3 elevtekster der demonstrerer ’succesen’/’fiaskoen’ som vi så ved afleveringen af opgaverne.
Jeg vil til sidst lave en diskussion af hvordan vi kunne have grebet opgaven an, og her specielt have fokus på de elever der ikke udførte opgaven tilfredsstillende og vurdere hvordan vi har ekspliciteret kravene og om vi kunne have gjort dem tydeligere for eleverne. Jeg vil her også vurdere hvordan man i et længere forløb kunne have gjort processen længere og herved dykket længere ned i genresprogforståelse.
Jakob Illum, Gruppe 3.
SvarSletAt undervise i et stof uden at planlægge sin undervisning på forhånd er hovedløst. Der er utallige faktorer og overvejelser, man skal gøre sig, for at undervisningen bliver en succes, og for at læring finder sted. Til dette er der udarbejdet en række modeller; her iblandt Smtte-modellen og Relationsmodellen. Man noterer sig sine mål for undervisningen, de tegn man forventer at se, som peger på at læring finder sted. Et element, som især findes i Relationsmodellen er rammefaktorerne. Dette dækker altså over rammerne, i hvilke undervisningen udspiller sig. Dette kan være alt fra klasselokalets størrelse, klimaet i området eller vejret på dagen, elevernes alder, etc.
I tre uger har jeg, sammen med to piger, været i praktik på en skole i Frederikssund, hvor vi underviste en syvendeklasse i lyrik i faget dansk. Derfor valgte vi naturligvis at planlægge undervisningen på forhånd så vidst som muligt. Vi satte mål, vi valgte et emne samt materiale, og så vidst som muligt definerede vi nogle af rammefaktorerne. Jeg har allerede nævnt en del. Man gør sig forventninger om syvendeklasseelevers motivationsniveau, viden, modenhed, situation i forhold til pupertet, etc., hvilket kan have en stor indvirkning på udbyttet af læringen og undervisningen.
I denne rapport vil jeg redegøre for vores håndtering af og kortlægning af rammefaktorer for forløbet. Jeg vil forklare og argumentere for, hvordan man bør håndtere potentielle udfordringer, som findes i rammerne. Især vil jeg arbejde med problemstillingen Hvordan definerer og håndterer man bedst rammefaktorerne for undervisningen, når de fleste rammefaktorer er umulige at forudse?
Jeg vil således inddele termen Rammefaktorer i tre undergrupper: De statiske, de dynamiske og de spontane rammefaktorer. Her skal altså forstås de faste rammer, så som skolens beliggenhed og elevernes skema, de rammer, som kan svinge fra dag til dag, så som sygdom blandt eleverne, og endelig de faktorer, som pludseligt og uforudsigeligt opstår, så som ulykker.
Som emperi vil jeg bl.a. benytte de af eleverne besvarede evalueringsark.
Teori er endnu ikke fastlagt.
Udkast til problemafgrænsning og refleksion over teori og metode:
SvarSletJeg vil i min rapport gerne arbejde med problematikken omkring elevers motivation for læring og for skolen i det hele taget. Det vil jeg, fordi vi i gruppen var bekendt med, at flere elever enten ikke havde så stor interesse for skole eller ikke formåede at udnytte deres fulde faglige potentiale (ifølge vores praktiklærer), hvilket også skinnede igennem på forskellige tidspunkter i forløbet.
Jeg vil gøre det i et undervisningsdifferentierende perspektiv, evt. med et inklusionsperspektiv inde over. Her vil det være relevant at inddrage noget Haxø og/eller Kaj Struve, der har skrevet bogen, ”Inklusion – ideal og virkelighed”, som jeg brugte i mit arbejde med synopsis ved Dansk i hjem og skole-eksamenen i vinters. Mht. motivation kan jeg måske undersøge det afsnit i Gymnasiepædagogik, der omhandler netop motivation hos elever?
Det kunne også være interessant at gå i dybden med noget positionering, idet vi i gruppen også observerede, at nogle elever ”blev aktiveret” ved nogle særlige typer øvelser og på den måde fik mulighed for at få den faglige ros, de normalt ikke fik og på den måde fik mulighed for at træde ud af den ”ufaglige” rolle, som de ellers normalt havde i klassen. Her vil jeg måske også kunne bruge Haxøs artikel, idet der er et afsnit specifikt om positionering og den betydning, det kan have for hvorvidt klasseledelse er inkluderende eller ej.
Af empiri vil jeg inddrage vores undervisningsplan, som jeg vil analysere, særligt i forhold til vores øvelser. Her vil det være relevant at inddrage noget teori om CL, fordi vi benyttede os meget af det i løbet af forløbet, så Kagan skal også med ☺
Jeg vil også sammenholde med de steder, hvor vi har kørt høj lærerstyring, som havde en tydeligt døsende effekt på eleverne xD
Til slut vil jeg nok også bruge de evalueringsskemaer, som eleverne besvarede i den afsluttende lektion – de kan fungere som ”bevis” på, at eleverne faktisk mente det, når jeg skriver, at eleverne fandt det kedeligt med høj lærerstyring, der især gjorde sig gældende i starten ved introduktionen til lyrik-feltet.
En mulig problemformulering kunne lyde således:
Undervisningsdifferentiering: Hvordan kan man bedst muligt tilpasse undervisning til forskellige elever, der har forskellige niveauer og roller i klassen med henblik på at opnå høj motivation for videre læring?
Simone, gruppe 3
Inden praktikforløbet var vi forberedt på, at det faglige niveau og de sociale kompetencer hos eleverne i 9.b var meget varierede. Fælles diskussioner i klassen såvel som arbejde i mindre grupper endte ofte med at blive styret med hård hånd af de "stærkere" elever. Den største udfordring som underviser viste sig for mit vedkommende at være at finde varierede arbejdsmetoder for at motivere et større omfang af eleverne. Vi arbejdede med flere forskellige typer af CL, hvorfor jeg gerne vil lade min rapport tage udgangspunkt i et modul, hvor vi brugte noget af denne teori i praksis og udformede en opgave, der gav hver enkelt elev en stemme, der var altafgørende for opgaven og medarbejderens forståelse af denne.
SvarSletAltså (for at snørkle det lidt mindre sammen), vil min problemafgrænsning omhandle hvordan man kan bruge CL-metoder i praksis. Hvordan kan man motivere sine elever - og give de svagere elever en anerkendt stemme?
Selve problemformuleringen er slet ikke helt færdigarbejdet (jeg vil meget gerne snakke lidt om begrænsning med Nadja, hvis hun tillader mig det ...) :-)
Min teori skal bl.a. indeholde noget Kagan (CL) og Olga Dysthe.
Empiri: Undervisningsplanlægning til modul omhandlende RAP - Frk. Escobar af L.O.C., plancherne eleverne udarbejdede, deres evalueringer og egne notater.
... Kærlig hilsen Maibritt, gr. 1!
SletIsabella, grp. 2
SvarSletForløbig problemformulering:
Jeg vil gerne undersøge forholdet mellem lærer og elev med udgangspunkt i min egen lærerrolle i en udvalgt undervisningssituation, som fandt sted under praktikforløbet. Jeg vil forsøge at definere hvilken lærerrolle, jeg påtager mig i undervisningssituationen; hvilke virkemidler jeg tager i brug for at fremme læring og hvilke hensyn jeg tager til eleverne individuelt i klasseundervisningssituation. Derudover vil jeg hovedsageligt vha. elevlogbøger vurdere resultatet af undervisningen og vurdere om - og i så fald i hvor stort omfang - læring har fundet sted.
Gruppe tre, Signe
SvarSletJeg vil gerne lægge mit fokuspunkt på motivationen – hvordan motiverer man sine elever bedst muligt, og hvordan får man mest muligt ud af sin undervisning? (høj og lav lærerstyring). Hvad gjorde CL i forhold til elevernes motivation?
Ydermere vil jeg gerne komme ind på rammesætningen, da jeg synes, den spiller en væsentlig rolle i forhold til elevernes motivation. Grunden til jeg synes det kunne være spændende at arbejde med elevernes motivation er pga. elevernes forskellige tilgang til danskfaget.
Jeg har derudover tænkt mig at lave et kort afsnit, som omhandler de forventninger jeg havde, da jeg skulle undervise. Forventede vi for meget, eller for lidt af dem?
Charlotte, gruppe 1
SvarSletProblemformulering. Første udkast.
Først og fremmest vil jeg forholde mig til Olga Dysthes teorier omkring det flerstemmige klasserum. Hvordan får man flest mulige elever i tale i en klasse, hvor niveauet er så differentieret, som det er i 9. b, uden at tabe hverken de stærke eller de svage elever? Hvilke undervisningsmetoder er relevante og lever de op til hensigten? Herunder inddrages bl.a. cooperative learning. Derudover vil jeg gerne arbejde med motivation i dens forskellige former. Mit indtryk, udfra undervisningen samt de stileoplæg, som jeg har været med til at rette, er, at meget af elevernes motivation stammer fra en stræben efter gode karakterer snarere end det bunder i et mere personligt engagement. Hvordan finder man dette engagement frem i eleverne, og kan det lade sig gøre med nogle emner, som ikke nødvendigvis befinder sig indenfor deres interessefelt?
Eva - Gruppe 2.
SvarSletForeløbig problemformulering:
Jeg vil i denne opgave foreløbig have fokus på lærerens rolle i undervisningen. Hvilke metoder kan man som lærer benytte, til at hjælpe elevens motivation for læring? Dette vil gøres med udgangspunkt i den empiri vi indsamlede under praktik forløbet: logbøger, video, stile etc. Slutteligt vil jeg muligvis diskutere, hvilke udfordringer læreren står overfor i dagens samfund. I forlængelse heraf vurdere, hvad man kan gøre for at forbedre undervisningen, så det passer til eleverne idag.