Maibritt, gr. 1.
Vores første tid led beklageligvis under ualmindelige mængder uheld og stress - men nu er vi alle tre mere eller mindre raske, ikke længere strandet i Madrid, forsynet med internet og indbyrdes færre blog-misforståelser - med andre ord er vi SAMLEDE og heldigvis godt igang med praktikken i dejlige 9.b på Marielyst skole.
Det har været en stressende omgang foreløbig og vi har mildest talt haft rammerne for undervisningen imod os.
I denne uge har vi undervist eleverne i kortfilm. Det var en stor udfordring, da ingen af os rigtigt før har lært om emnet - vi har alle arbejdet lidt med fuldlængdefilm og reklamer, men kortfilmsverdenen skulle vi sætte os ind i. Vi har terpet klipningsmetoder, kortfilmstyper og filmtekniske virkemidler til den helt store guldmedalje. Vores klasselærer giver os enormt frie hænder, omend med et overordnet ønske om hvilket udbytte eleverne skal have ud af undervisningen efter endt forløb eftersom eleverne snart skal være rustede til deres afgangsprøver.
Det er udfordrende at undervise i noget, man ikke føler sig helt sikker i. Selvfølgelig har vi læst på lektien og kom godt omkring det, men i sidste ende kræver det meget mod at stå og lære fra sig, når stoffet stadig er relativt nyt for én selv. Selvfølgelig er det vigtigt som lærer at virke sikker i sin undervisning, men det gik for alvor op for mig, hvor meget man skal være opmærksom på sin fremtræden og stemmeføring, når man pludselig bliver lidt usikker. Sænker vi stemmelejet i en endt sætning, vi ikke følte os helt sikre i, kunne observatøren fornemme en vis usikkerhed blandt eleverne ligeså. Var dette en konklusion, vi skulle tage til os?
Som underviser er man ikke helt ligeså opmærksom på hvordan disse små signaler virker på eleverne, hvilket gjorde observatørens roller utrolig vigtig. Det er jo ikke kun underviseren, der skal observeres, men også hvordan eleverne tager imod den nye viden.
I tirsdags ville vi sørge for, at alle eleverne havde de helt grundlæggende filmtekniske begreber på plads. Vi arrangerede en workshop til dem, så de kom igennem både lydside, klipning og billedbeskæring. De havde først set kortfilmen, "501" (kan klart anbefales!), hvorefter de blev inddelt i fem grupper. De havde så 10 minutter til hver station i workshoppen, så de kom igennem de vigtigste punkter indenfor filmteknisk analyse. At de kun havde 10 minutter til hver opgave var selvfølgelig ikke meget, men det lille tikkende æggeur i baggrunden fik dem til at arbejde koncentreret og effektivt (...bortset fra et par af de sande Gladsaxe-bøller, men de opførte sig da udmærket i sidste ende). Efter hver station afleverede de deres noter til os, så vi efter undervisningen kunne sammenfatte deres analyser i ét handout, som de kunne bruge f.eks. i en eksamenssituation. Da vi kiggede alle noterne igennem fik vi samtidig et indtryk af, hvilke begreber eleverne IKKE havde hel forståelse for, hvilket vi så gennemgik om torsdagen. De var godt nok imponerende indforståede med det meste, men at vi fik helt konkret overblik over de haltende steder i deres kortfilmsviden, var en god følelse - vi følte i hvert fald, de ved endt forløb havde fået udbytte af vores undervisning. Så meget de nu kunne - de var overraskende godt med i forvejen. Skarpe bisser, I tell ya!
Lærke, gr. 1
SvarSletJa, Maibritt har ret - det har været et par meget hektiske uger for vores gruppe, og der er gået noget galt i kommunikationen i forhold til hvem der havde ansvar for at skrive på bloggen i første uge. Vi tager revanche i denne uge og spammer jer helt vildt med indlæg :)
Nu har Maibritt så fint gjort rede for arbejdet i denne uge så jeg vil i stedet koncentrere mig om uge 11 (altså den første praktikuge), hvor vi underviste i RAP som genre.
Eleverne arbejdede dybdegående med to forskellige rap-tekster fordelt på de tre dage vi underviser hver uge (mandag, tirsdag og torsdag). Den første tekst var "Kvinde Din" af Jokeren og den næste "Frk. Escobar" af L.O.C. Vi blev meget overraskede over elevernes høje faglige niveau. Det kom faktisk bag på os hvor hurtige og skarpe de var til at forstå de elementer i analysen, som vi havde sat meget tid af til. Vi skal dog passe lidt på, fordi man nemt kommer til kun at undervise de stærke elever, som fylder ret meget i denne klasse. Når man står ved tavlen og samler op på gruppearbejdet, ser man altid en skov af fingre (men det er altid de samme fingre) Derfor er dét, der har fanget min interesse i dette forløb, i høj grad rettet mod anerkendende pædagogik. Hvordan kan man anerkende den enkelte elev via fx elevoptag? Hvordan undgår vi sigmatisering, når vores praktiklærer hele tiden giver os informationer om hvad de enkelte elever er gode til, og hvad de ikke er gode til (!) Fx er der en dreng, som af læreren bliver karakteriseret som doven og ikke særligt bidragende. I den første uge, hvor vi underviste i RAP, fik jeg derimod indtryk af, at han havde en langt bedre genreforståelse end mange af de "dygtige elever". Han bidrog meget, og de ting han siger er ofte ganske fornuftige. Når han bidraget med noget får jeg en særlig trang til at anerkende netop ham. Hvordan viser man lige denne anerkendelse, uden det bliver for eksplicit og favoriserende? Det er virkelig svært. Generelt har vi måtte erkende, at det der med undervisning - det er sgu hårdt! Det er ekstremt tidskrævende - vi planlægger os selv halvt ihjel, og det er hamrende svært at træde ind i rollen som den ansvarshavende autoritet man skal være ved tavlen. Man er jo vant til at være på den anden side af katederet.
Vi har indført et par øvelser fra cooperative learning. Bl.a. en "planche-øvelse" i første uge, hvor de skulle tegne deres analyse af rap-nummeret i par. Det var i forbindelse med nummeret "Frk. Escobar" som indeholder en stærk tvetydighed. Nummeret kan både tolkes som en henvendelse til en kvinde og som en henvendelse til L.O.C's tidligere kokainmisbrug. Derfor skulle de forskellige par koncentrere sig om hver deres side af analysen. Efterfølgende skulle de hver især forklare deres planche/analyse til én fra modsatte gruppe og omvendt. Således fik alle en stemme, og de fik sammenlignet de to mulige fortolkninger af nummeret. Den sidste dag i uge 11 skulle de selv producere en kort rap - et svar på nummeret "Kvinde Din". Dette foregik i grupper og alle fremførte deres nummer bagefter. Dette optog vi på video. Heraf udspringer et undersøgelsesområde med et genrepædagogisk perspektiv - hvordan kan man undervise i genren rap/lyrik med udgangspunkt i metode x eller metode y. Hvad sker der med elevernes genreforståelse når de selv får lov til at producere genren?
Som Maibritt beskriver, kunne man også tage udgangspunkt i den øvelse vi lavede i forbindelse med forløbet om kortfilm. Det var en ret speciel øvelse hvor de skulle opnå et resultat på kort tid og hurtigt sætte sig ind i en ny opgave. Vi fik god feedback på denne øvelse fra vores praktiklærer.
Det var alt fra mig lige i denne omgang.
Hov - glemte lige en ting. Eleverne fik et stiloplæg den sidste dag i uge 11. De skulle analysere et rapnummer af Malk de Koijn "Kosmisk Kaos" og aflevere ugen efter, dvs. i torsdags. Stilene er en virkelig god evalueringskilde for os. Vi kan se hvad de har fået ud af forløbet i den første uge, og om de har fået et større indblik i genren. Vi laver desuden australsk log med dem hver dag. De har hver deres anonyme kladehæfte, som vi får tilbage når praktikperioden er slut.
SvarSlet