Ida, Gr. 7

Så føler jeg mig nogenlunde klar til at svare på Ugens Spørgsmål nr. 2 om elevdeltagelse!

Det er svært at generalisere elevdeltagelsen, og hvor læringsrettet den er, da mange faktorer spiller ind, men jeg kan da nævne nogle eksempler:
Det første, der falder mig i øjnene er, at forskellige aktiviteter tiltaler forskellige elever!

I dag så vi et tydeligt eksempel på dette: Vi praktiserede caféøvelsen med en efterfølgende Walk 'n' Talk, som vi også har lavet med Nadja. Alle deltog i øvelsen, men tilsyneladende bibeholdt de stille elever det faglige fokus - dvs. havde en læringsrettet deltagelse - i længere tid . Hvordan kan det være? Da vi efterfølgende spurgte ind til deres oplevelse af øvelsen, rakte en af de stille piger hånden op i klassen (for første gang i forløbet!) og sagde, at hun syntes, det var en rar måde at fremlægge på og høre om, hvad de andre havde arbejdet med. Denne form for udlægning af tanker tiltalte hende altså mere end klasseundervisning. Omvendt sagde nogle af dem, der ikke har noget imod at snakke foran klassen, at "de ikke fik så meget ud af det - men det var hyggeligt nok at gå rundt og snakke".

Så metoden har altså en afgørende betydning. Men under samme metode kan deltagelsen variere. I tre timer i mandags sad vi i rundkreds og snakkede - forskellen var det sociale samspil. Først én time alene med pigerne, så en time alene med drengene og til sidst en time sammen. Nogle piger ville gerne deltage i snakken med pigerne alene, imens de ikke bød ind, da drengene var med i sidste time. Det var desuden nemmere at holde et fagligt fokus, da klassen var opdelt. I sidste time blev stilen hurtigt lagt an med humor, som kom til at præge resten af tiden. Det virkede som om, at de var meget mere fokuserede på deres fremtoning, når det andet køn var til stede.

Men selv under den samme metode med alle elever sammen i al tiden, kan deltagelsen alligevel variere. Hvorfor? Ja, et eksempel på dette oplevede jeg i dag. Jeg havde lagt en hel fin plan fra start. Vi skulle gennemgå 8 spørgsmål i klassen og komme frem til svarene sammen i klassedialog. Jeg havde ca. en halv time til det. Det var også fint nok, men jeg kunne mærke, at jeg havde store problemer med at lave elevoptag og samtidig føre samtalen videre til næste spørgsmål på papiret (dvs. snakke frit vs. være bundet af dagsordenen). Efter kort tid kunne jeg mærke, at eleverne ikke helt fulgte med, og deltagelsen var lav. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var helt til stede, fordi planen om at gennemgå spørgsmålene ikke fungerede for mig i praksis. Så jeg valgte at sige højt i klassen, at "Nu lægger jeg lige spørgsmålene væk, for jeg har svært ved at lytte, samtidig med at jeg kigger på mit papir". Jeg kunne mærke, at min koncentration i det øjeblik blev skærpet omkring eleverne, og det fik dem til at vågne. Pingpong (u know what I mean) blev bedre, og samtalen blev langt mere spændende.

Det sidste eksempel viser (igen igen), at vi som lærere har en stor betydning for undervisningen. Det var vildt at opleve forskellen før (med papir) og efter (uden papir) i dag. Vores koncentration afspejler uden tvivl elevernes - eller man kunne sige, at elevernes koncentration afspejler vores.