Kære studerende
I denne uge må I meget gerne afprøve bloggen. Læg lidt forskelligt ind. Alle skal individuelt inden næste torsdag den 8. skrive kort (og uforpligtende, det behøver ikke være det du ender med at undersøge)
Hvad kunne jeg godt tænke mig at undersøge og blive klogere på i min praktik?
skriv eventuelt også , hvis du har nogen ideer til, hvordan du vil undersøge det.
Husk at skriv navn under og svar evt. under denne besked, så det kommer til at ligge i en tråd.
Bedste hilsner, Nadia
Rose:
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at få prøvet nogle af de konkrete metoder af vi selv har haft. F.eks. cafe-gruppearbejdet, eller matrix. Og så se hvordan sådan noget virker i 8. klasse.
Gry:
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at undersøge noget omkring tidsplan i forhold til reel klasse-tid. Vi har f.eks. lavet en undervisningsplan hvor vi er bange for at der er for meget luft, mens vores praktiklærer synes det er lidt stramt. Så jeg glæder mig til at se, hvordan det spiller sig ud i virkeligheden :)
Mille, grp. 4:
SvarSletJeg vil gerne undersøge hvordan vores planlagte aktiviteter fungere, især med fokus på skiftene mellem dem. Hvordan kan man lave nogle overgange der fungerer?
Hvordan bliver undervisningen varierende uden at virke 'flyvsk'.
Desuden vil jeg gerne prøve at bruge australsk log i slutningen af lektionerne og se hvordan det fungerer.
Hvordan kan vi udnytte elevernes svar i loggen konstruktivt?
Til det sidste spørgsmål er noget af svaret, tænker jeg, at I får en mulighed for at se hvad eleverne tænker, og dermed en klarere fornemmelse af, hvad der skal samles op på. Opsamling på log i klassen næste dag kan give metabevidsthed og sammenhæng for alle. (Men man skal selvfølgelig passe på, det ikke tager overhånd, det kommer nemt til at fylde meget) Mh Nadia
SletMalou:
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at undersøge noget omkring elevernes koncentration i timerne uden og med pause. Vores praktiklærer siger, at hun ikke plejer at give dem pause også når de har tre timer i træk. Vi har planlagt at undervise en gang med pause og en gang uden for at kunne se forskellen.
Interessant at se på rammefaktorer. Bare husk at der kan være så mange andre årsager til de tegn I kan se på koncentration end pause eller ej. Med andre ord kan det blive et smule smalt fokus. Måske skal du bredere se på koncentration og elevaktivitet? Mh Nadia
SletDitte:
SvarSletMed udgangspunkt i kortfilm, som vi skal undervise i, vil jeg gerne undersøge elevernes eksisterende viden i forhold til medier. Kan deres viden bruges til en form for elevbaseret undervisning? Hvordan kan eleverne gennem fælles videnskonstruktion få en forståelse af kortfilmens tekniske begreber?
Nina gr. 9:
SvarSletI forhold til udarbejdelse af praktikrapporten vil jeg gerne se nærmere på, hvilke evalueringsmodeller (Smtte m.fl.) der er bedst at tage udgangspunkt.
Astrid gruppe 5
SvarSletJeg er meget spændt på bare at skulle stå i et klasselokale og tage styringen. jeg vil meget gerne undersøge, hvordan man kan lede eleverne gennem en analyseproces uden at trække sin egen opfattelse af teksten ned over hovedet på dem.
Derudover har vi fået til opgave at undervise i grammatik. Det kunne være spændende at implementere et sådan forløb i litteraturarbejdet frem for at køre det som parallel undervisning.
// Sidse, gr. 5
SvarSletI praktikken håber jeg at opleve hvordan et velovervejet og reflekteret undervisningsforløb kan fungere i virkeligheden. Indtil videre har vi kun arbejdet med fiktive undervisningsforløb og det bliver spændende at prøve vores teorier om klasserumsledelse, konstruktiv feedback og alt det andet, af på elever.
Isabella (grp. 2):
SvarSletLigesom flere andre er jeg utrolig spændt på, hvordan al den teori, vi har arbejdet med, og alle de detaljer, vi har overvejet i vores forløb, vil udspille sig i praksis.
Især er jeg spændt på at se, om vi har over- eller undervurderet elevernes faglige kompetencer på trods af samtaler med deres klasselærer - og om vi så i "værste" fald skal lave alt om?
Én ting er sikkert: praktik fylder MEGET i mit lille hovede i disse dage - og jeg begynder sgu at få lidt sommerfugle over det. I maven, that is...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletAja:
SvarSletJeg er mega spændt på at opleve hvordan det er at stå og undervise, og ikke mindst er jeg mest spændt på at se om eleverne forstår det vi vil gennemgå med dem. Jeg er ligeledes spændt på at se, og vi kan se et ryk hos eleverne i det den sidste uge, hvor de skal bruge deres viden i et skriveværksted. Jeg glæder mig til at afprøve hvordan vi som lærere kan vejlede eleverne i deres skriveproces, uden at man kommer til at styre deres tanker.
Maria:
SvarSletVed hjælp af evalueringsværktøjer glæder jeg mig til at opnå en større forståelse for sammenhængen mellem hvad vi som undervisere mener at eleverne skal få ud af undervisningen, og hvad deres reelle læringsudbytte er.
Jakob:
SvarSletJeg er selvfølgelig spændt på hvordan det er at skulle formidle et stof til børnene. Specifikt har vi en 7. Klasse, hvor niveauet spænder fra 7. klasse helt ned til 3. klasse. Det er en meget broget sammensætning, og det bliver en stor udfordring. Jeg er meget spændt på at prøve kræfter med at nå alle elever på en gang, samt at motivere alle eleverne på en gang. (Det er nok umuligt). Vi er jo så heldige at eleverne skal løftes sammen fra samme niveau, da de slet intet har haft om digte - vores emne.