Kære studerende
Hvordan opleves det at rammesætte: forløbet, den enkelte time og ikke mindst den enkelte aktivitet?
Hvornår virker igangsættelse af aktivitet/arbejde/diskussion klar og målrettet, og hvornår opstår der uønsket forvirring? Hvor ligger forskellen?
Beskriv en enkelt situation eller reflekter mere overordnet over emnet i tråden her nedenunder. Kommenter, spørg og svar gerne ind i hinandens indlæg.
Isabella (grp. 2):
SvarSletEfter kun 2 dage, synes jeg stadig det er lidt svært at reflektere komparativt over de forskellige aktiviteter i lektionerne. Jeg har dog en klar fornemmelse af, at vores strategi med at starte hver lektion med en præsentation af dagsordenen og i øvrigt en tilhørende power-point præsentation til løbende at understøtte denne, har været meget givtig for vores undervisning: det forbereder dem på evt. grænseoverskridende øvelser (den varme stol fx) og det giver dem et overblik over dagen.
Omvendt har jeg oplevet i forbindelse med gruppearbejde, hvor uhensigtsmæssigt, det kan være for en gruppesamtale, at jeg som lærer ikke har gennemtænkt rammesætninger grundigt nok: fx at jeg skal gøre eleverne opmærksomme på, at de stadig skal række hånden op, selv de kun er 8 i gruppen - og at jeg er nødt til at gå mere struktureret til værks, når jeg inddrager eleverne i samtalen, hvis jeg vil have, at alle skal deltage.
Der er bare tusind milliarder ting at tage hensyn til i forbindelse med hver enkelt aktivitet - men det er røvspændende er det:-)
Rose (grp. 6):
SvarSletVi har ligeledes fortalt dem dagens plan ved starten af undervisningen, og i dag skrev vi den også på tavlen. Jeg synes det giver en god ro i klassen.
Generelt så er der ro over hele linjen, men hvis man skal gennemgå noget der tager tid eller som er svært taber man let nogle elever. Derudover er der en uro hvis man arbejde med computere som man skal være klar over synes jeg. Så er det sværere at trænge igennem.
Vi lavede gruppearbejde i dag, hvor vi glemte at få aftalt hvor eleverne måtte være og ikke være og hvad tid vi skulle være tilbage og sådanne ting. Det gjorde det lidt forvirrende. Det har dog været rart at de har et arbejdspapir de skal udfylde eller arbejde ud fra. Men selv når de bare har fået et papir og vi har sagt "skriv alt ned i forbinder med sms'er" har de taget opgaven utrolig pænt og roligt (Måske fordi vi arbejder med noget de kan relatere rigtig godt til).
Mille (grp. 4)
SvarSletVi har nu været afsted to dage i træk og første uge er overstået.
Vi har måttet sande at det at time planlægningen til den reelle undervisningstid og rent faktisk gennemføre de øvelser man har tænkt sig er noget nær umuligt.
Både mandag og tirsdag har vi måttet korrigere både den ene og den anden vej, tidsmæssigt, for at få tingene til at hænge sammen.
Det var dog en fornøjelse at opleve at vi mandag havde så meget overskud, at vi fint lige kunne improvisere en lille skriveøvelse til eleverne, da vi så fandt ud af at vi havde en del tid til overs.
Vi er enige om i gruppen at vi godt må være lidt mere kontante over for 9.b, især mellem de aktiviteter vi sætter i gang - da det som oftest er den mellemtid der giver anledning til uro og kaos.
Det er en kunst at lære eleverne, at bare fordi man skifter fokus, arbejdsform eller øvelse, behøver det ikke resultere i snak og larm.
Vi eksperimenterer en del med logbogsøvelser, indeholdende forskellige spørgsmål, og forhåbentlig er spørgsmålene med til at aktivere forskellige refleksionsniveauer hos eleverne.
Jeg kan mærke at logbog er et super evalueringsværktøj for mig som underviser, men jeg er i tvivl om hvor meget logbogen kan stilladsere refleksionen over hvad især drengene har lært.
Logbogen er for mig at se et redskab man enten som elev er helt vildt glad for, fordi man, i skoletiden, får en chance for lige at samle sine tanker om det der er foregået, eller også er den noget der skal overståes. Vi kan se på de logbøger vi har haft med hjemme, at der er mange af eleverne, især drengene, som har sjusket sig igennem logbogsøvelserne.
Så det helt store spørgsmål må være, hvordan får vi de elever der har svært ved at samle sig om logbogen til at se den som et nyttigt værktøj - et redskab til selvforståelse og metakognition?
Et helt konkret eksempel på, at logbogen afslører præcis hvor eleverne er henne i deres udvikling og faglige forståelse er denne lille anekdote:
Vi har i de første to dage undervist vores 9. klasse i nykritisk metode og biografisk metode. Noget vi har fået "go" for af vores praktiklærer, selvom det er lidt "tough". Da vi efter dag nr. 1 bad eleverne skrive logbog om hvad de havde lært og gik hjem og læste kunne vi se, at nogle af eleverne simpelthen ikke havde fået fat i begrebet "nykritisk metode" - selvom det var det vi havde brugt stort set hele dagen på at nævne og skrive i utallige slides.
Der var mange kreative bud på hvad det egentlig var for en metode vi havde arbejdet med, bl.a. "geografisk metode" og "biologisk metode".
Indrømmet: De litterære tilgange er et tungt fagligt område for en 9. klasse (måske for tungt?), så vi kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da vi læste disse besvarelser.
Jeg tænkte... 'hvordan kan vi sikre os at alle er med, det kan vi jo ikke... det er undervisning i en nøddeskal tror jeg...' :-)
Tak for en god første uge grp. 4
Spændende refleksioner over logbogen. Måske vil der altid være en gruppe, som har svært ved umiddelbart at forholde sig til at arbejde i en sådan reflekterende genre. Der er flere ting man fx kan gøre/overveje: gøre formålet klarere: fx hvad I bruger logbøgerne til, og hvorfor I værdsætter det,
Sletgive alternative måder/forslag til hvad man kan skrive,
blive ved med at insistere på kvalitet i svarene og håbe at kontinuiteten gør at eleverne efterhånden opdager potentialet. Mh Nadia
Malou Gruppe 4
SvarSletNu har søde Millepigen skrevet sådan et dejligt langt indlæg, men jeg vil alligevel prøve at se, om jeg kan komme med lidt nyt :)
For mig har det helt klart været en udfordring at stå tre i et klasserum. Jeg har lidt erfaring som lærervikar, og der er man vant til at stå alene, og det er kun en selv eleverne skal holde fokus på.
Jeg tror det kan være lidt svært for eleverne at vide, hvem de skal holde fokus på, og samtidig de elever, som har let ved at miste koncentrationen, er det nok en endnu større udfordring for dem, at vi nogen gange står mere end en.
Men selvom det har været en udfordring, så synes jeg alligevel, at vi er kommet rigtig godt fra start, og jeg er meget sikker på, at de næste par dage vil blive endnu bedre.
En ting jeg har undret mig over er: hvordan kan man få eleverne til at deltage lidt mere og få dem til at være mere engageret? - finde deres indre motivation? :)
Hej Malou
SletRigtig vigtigt spørgsmål om elevdeltagelse og engagement. se denne uges spørgsmål. Mh Nadia
Jakob, Gruppe 3.
SvarSletVi har nu undervist 7C i lyrik i 6 lektioner fordelt på tre dage. Det har været en fantastisk oplevelse at se udviklingen på så kort tid. Første dag var ny, vi var alle generte og nervøse. Hvem var de der nye praktikanter? Hvad tror de om os? Stemningen var meget anspændt, og eleverne var lige ved at falde ned af stolen af kedsomhed. Vi spottede det, greb det og improviserede en gruppeøvelse på stedet, som fangede eleverne, og som endda fik nogle til at fortsætte i deres pause.
Klasselæreren fortæller os, at vi har fanget flere elever, som ellers ikke er motiverede til at deltage i undervisningen. Nogle har markeret flere gange på en lektion og har friviligt gået til tavlen. Det er en sejr at se, at der sker noget.
Mht ugens spørgsmål om rammesætning.
At rammesætte forløbet har været lidt vanskeligt. Vi skulle finde et fundament at lægge lyrikken på. Vi har sammenlignet med Med Ilden I Ryggen, som eleverne netop har læst. Og vi aktiverer elevernes egen merviden med øvelser i symbolik og billedsprog og ordsprog. Vi har hørt nogle at eleverne spørge til, hvad man skal bruge det til, hvis man ikke skal læse dansk eller skrive digte, så vi skal fremhæve rammerne om forløbet yderligere.
At rammesætte den enkelte time og aktivitet synes jeg i høj grad går bedre. Vi definerer kort og klart hvad dagen skal bruges på, og konstant samler vi op på gårsdagens aktiviteter og indhold, så vi altid lægger ny viden på det, de har lært. Derved får akriviteterne også en mening, og eleverne går til dem med stor iver.
Med tiden lærer vi at give helt konkrete arbejdsformuleringer. De skal have meget klar besked om, hvad de skal lave, og når man tror man har forklaret det godt nok, er der stadig nogen der er usikre på, hvordan opgaven skal udføres. Hver en detalje skal virkelig siges, og så skal de have lov at fokusere på dén opgave. Ellers opstår der i nogen grad en uønsket forvirring. Det er helt ned på det niveau, når de er blevet delt ind i grupper efter nummer, og 1’erne skal finde et sted at sidde. Selv dér, skal de have klar besked: 1’erne sætter sig her! Ellers går der for lang tid, hvor eleverne kæmper et magtspil om, hvem der skal rejse sig og hvem der ikke skal. Man skal forudse mange potentielle problemer, for at strukturen i timen sidder. Men så længe de er motiveret med spændende opgaver, så går det altid i sidste ende, og de har nået utrolig meget på den første uge.
Hej Jakob
SletOg ja, det er udfordrende at blive præcis nok i arbejdsformuleringer og der vil altid være mange andre ting på spil i klasseværelset end den læringsaktivitet læreren rammesætter - det sociale er en væsentlig faktor på mange niveauer.
Det er også vigtigt at overveje, hvornår der er tale om konstruktiv uro, som helt sikkert ikke er det samme som forvirring.....Mh Nadia
Astrid (gr. 5)
SvarSletSom Isabella og Rose indleder Sidse og jeg hver lektion med en præsentation af dagens program og det overordnede mål med dagens aktiviteter - og jeg oplever som I andre et vigtigt udbytte i form af fokus og målrettethed hos eleverne og ikke mindst hos mig selv. Jeg kan hele tiden vende tilbage til planen og se hvad succeskriteriet for den enkelte aktivitet er.
i forhold til at rammesætte gruppearbejde oplever jeg at det er enormt vigtigt at gøre det klart, hvad eleverne skal gøre. Her har det vist sig ikke at være nok at dele arbejdsspørgsmål ud eller bede dem summe over et emne. Gruppearbejdet bliver langt mere samlende og udbytterigt, når man helt konkret fortæller eleverne om de skal tage noter, om der skal afleveres noget, om de skal fremlægge, om de skal kunne forklare noget for klassen osv. For mig at se er det en god måde at undgå at én eller få stærke elever tager styringen, mens andre i gruppen læner sig tilbage og mister interessen.
- Astrid
ja at gøre arbejdsgangen klar er vigtig i rammesætning. men også at gøre formålet med den enkelte aktivitet klar: hvad skulle de gerne få fat på/lære og hvordan skal der samles op? Mh Nadia
SletSimone og Signe (gruppe 3)
SvarSletJakob har skrevet et langt og fint indlæg. Derfor vil vi ikke forklare yderligere, hvordan ugens forløb har været.
Vi har begge været meget enige om de ting, vi så i klasserummet mht. elevernes markering. Derfor fandt vi det unødvendigt at gå ind og skrive det hver for sig.
Eleverne støtter sig meget op ad én dreng i klassen, som er meget fagligt stærk. Han er den første og sidste til at markere, og det ved de andre, som derfor finder det unødvendigt at bidrage til klassen. De oplever måske, at hans veltalenhed og den grundighed, hvormed han går ind i stoffet, er udtømmende for det spænd, som stoffet har, og så undlader de at markere. Man kan forestille sig, at de andre elever er bange for at bidrage efter ham, fordi de er nervøse for ikke at kunne svare halvt så fuldendt på et spørgsmål, som han kan. Det stiller krav til vores evne til at rammesætte aktiviteter, fordi vi gerne skal nå ud til flere elever end blot den ene.
Derudover har vi en pige i klassen, som niveaumæssigt ligger i 3. klasse. Vi er klar over, at vi ikke kan eller skal tilrettelægge undervisningen efter hende, men vi er opmærksomme på, at hun har et særligt behov, når vi rammesætter vores aktiviteter.
Hvad siger jeres praktiklærer om den ene "stærke" dreng? Skal han have lov at fylde så meget? Taler han/hun med eleven om , hvilke strategier, der er hensigtsmæssige for eleven? og hvad kan I gøre?
SletKunne man fx forestille sig Olga Dysthe lignende tiltag, hvor eleverne ikke må svare med det samme, men alle skal lave noter til svaret/lede efter det i materiale etc. og så se op, når de er klar, hvorefter det er muligt at vælge alle? Tid til eftertænksomhed er svært, hvis der altid er en der svarer, inden man overhovedet har forstået spørgsmålet. Mh Nadia
Sidse, gr.5
SvarSletDet er virkelig gået op for mig hvor vigtigt det er at italesætte præcis det som man gerne vil have eleverne til. Det er vigtigt at få beskrevet deres opgave meget præcist og konkret, så der ikke opstår forvirring som fører til magtesløshed som fører til ingen ting. Allerede efter første uge, kan jeg mærke at jeg er forsøger at være mere opmærksom på at beskrive deres opgaver præcist, og tage mig god tid til det. Det bliver fedt, hvis det engang kommer helt naturligt.
Isabella, grp. 2
SvarSletVille bare knytte en lille kommentar til det, som bl.a. Astrid nævner om at rammesætte gruppearbejde. Nu er det ikke optimalt for de grupper, der kun er to, men ellers vil jeg varmt anbefale at udnytte klasselæreren og så lave 4 store grupper i klassen, sådan at I selv og klasselæreren kan være med i elevernes gruppearbejde.
Det gør vi rigtig meget brug af, men det skyldes ganske vist også, at vi har indskoling, hvor der er brug for lidt mere lærerstyring i forbindelse med den slags aktiviteter. Dog kunne jeg godt forestille mig, at det var noget, man også kunne prøve af i udskoling - om ikke andet, så bare for at være fluen på væggen, der om nødvendigt kan give en vejledende hånd.
Blot en idé:-)