Nu har vi ENDELIG været ude og afprøve den såkaldte undervisning i praksis! 5 timer mandag om en historisk roman og tirsdag 1 time før og efter biograftur.
Den enkelte time var nogenlunde til at planlægge fra start, men
ned i detaljen til den mindste aktivitet var enormt svær: Hvor
lang tid tager det fx at tage en runde med eleverne for at høre, hvad de
synes om romanen? "Jamen vi sætter da en halv time af, det må være
passende!" - ingen tid tog det! Woow. Minimalrespons er populær i
folkeren. Det havde vi ikke set komme. Vi måtte ud i noget improvisation i løbet af dagen, men det var fedt at prøve :) Gav et boost til følelsen omkring det at være på som lærer, da det lykkedes godt.
Forløbet som helhed var svært at få styr på fra start, da romanen var så kompleks, at jeg først kunne sætte historien sammen med romanens handlingsforløb dagen før, vi skulle undervise. Derfor var disse to dage de eneste, vi havde planlagt inden undervisningsstart. Omvendt kunne vi netop udnytte denne usikkerhed til planlægning af aktiviteterne den første dag - så helt skidt har det altså ikke været: Efter en præsentationsrunde af os selv og eleverne samt deres holdning til romanen, valgte vi at holde et oplæg om historien (2. Verdenskrig) i relation til romanen (handlingsforløbet) for at "servere" et overblik for eleverne. Når det havde været så kringlet for os at forstå, tænkte vi, at vi måtte bane noget af vejen for dem. For det første fik vi på denne vis "få det historiske af vejen", så
fokus mere ville blive litterært. For det andet skulle elevernes eksemplarer af romanen afleveres i denne uge, så vi var nødt til at komme ned i bogen
meget hurtig!
Vi nåede MEGET i de 5 dansktimer, så jeg vil ikke gennemgå forløbet i detaljer. Men da vi senere op ad dagen nåede til at sammensætte grupper, opstod der forvirring. Pointen var, at vi havde skrevet 6 forskellige emner op på tavlen, og så kunne eleverne selv vælge sig ind - men hvordan sikrede vi, at der kom det rette antal elever i grupperne? Det havde vi åbenbart forskellige opfattelser på trods af, at vi allerede havde snakket det hele igennem forinden. Det resulterede i, at vi stod og gav modstridende informationer, og gruppedannelsen kom til at tage evigheder.
Løsninger for fremtiden: Vi må udtrykke mere eksplicit, hvad vi mener, når vi aftaler noget i gruppen. Dog behøver intern forvirring (i gruppen) ikke nødvendigvis resultere i ekstern forvirring (i klassen). Dette kan fx undgås ved, at én har styringen, og de andre lader hende vælge metoden i sådanne tilfælde. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden.
Hvad har jeg lært angående igangsættelse af aktiviteter? Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler!
(Dette var så besvarelsen af første uges spørgsmål om rammesætning...) Ida
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletIda - det er lige netop dér, jeg snørklet prøver at komme hen med mit ovenstående indlæg. Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler. Vi må sørme hæve stemmen, skyde brystet frem og være sikre. Lad os håbe, det kommer med tiden..
SletOg når der derudover også er noget, vi har svært ved at svare på, svækkes vores troværdighed jo også en anelse... De er nogle hårde bananer, de elever.
Maibritt.