mandag den 19. marts 2012

Gruppe 5 Engelsborgskolen

Så er der taget hul på anden uge af praktikken på Engelsborgskolen og den står på tværfaglig temauge med samtlige spor på 7. og 8. klassetrin. Temaet er Zimbabwe med udgangspunkt i en film om friviligt hjælpearbejde og omstændelighederne med told, bureakrati og manglende teknologi. Idag har vi mødt Morten fra Care4People og de næste tre dage står så på værkstedsarbejde med alt fra afrikansk musik og dansk over biologiundervisning i HIV/AIDS og oplysende præsentationer om Zimbabwe.
Sidse og jeg er blevet tilknyttet præsentationsværkstedet og skal i den forbindelse sætte os ind i programmet Prezi - som jeg da lige vil smide en anbefaling efter. Programmet ligger frit tilgængeligt på nettet, det er let at gå til og eleverne kan med få midler skabe nogle virkeligt flotte præsentationer. strukturen minder lidt om en kombination af powerpoint og mindmap og kan være rigtig godt til at illustrere sammenhænge inden for et emne eller blot til at strukturere tankemønstre - prøv det af på prezi.com.
Mit første indtryk af projektuge er lidt kaotisk og man forsvinder som praktikant let hen i en rolle som tilskuer, men jeg tager det som en oplevelse at få indblik i det enorme (og til tider altoverskyggende) logistiske arbejde, det er at samle hele årgange om ét fælles projekt.
-Astrid

1 kommentar:

  1. ja, projektuger kan virke kaotiske og uoverskuelige, men til gengæld kan det være interessant at se på, hvad der sker med eleverne i forhold til mere vanlig undervisning. Hvem bliver optaget af hvad? Hvem bliver mere eller mindre på? Og er der tegn på andre typer af læring eller motivation end i ellers ser? Det kan også være interessant at se på jer selv som vejledere snarere end som undervisere. Hvilken rolle kan I få, hvis I gerne vil holde fast i, at I (også ) er der for at lære eleverne noget? Mh Nadia
    PS. Jeg vil gerne tilslutte mig prezianbefalingen

    SvarSlet