Charlotte, gr. 1.
Efter tre veloverstået uger i 9.b.
Som det sidste forløb i vores treugers plan, har vi haft noveller på programmet. En nem opgave burde man tro, eftersom det nok er noget, de fleste af os har brugt utroligt mange dansktimer på. 9.b er ikke en undtagelse. Som Maibritt har skrevet et sted på bloggen, så har man en eller anden idé om, at eleverne skal lære noget nyt hver gang (!), hvilket kan være svært, når de nu engang har terpet alle analyseværktøjerne til døde. En fordel ved denne ulempe er dog, at man kan slække lidt på den såkaldte mesterlæring og lade eleverne komme dybt ned i den givne novelle ved at lade dem udforske lidt på egen hånd - og lade dem høre på, hvad de andre har at sige og ikke kun læreren (som de virkelig gerne vil imponere). Vi startede ugen ud med novellen "Sofus er Læge og Mor er Syg" (Jens Blendstrup kan anbefales, han er sjov). Seks grupper skulle arbejde med tre forskellige fokuspunkter (to grupper om ét fokuspunkt). Tre grupper skulle fremlægge de enkelte fokuspunkter, mens de tre andre grupper, fungerede som en slags opponentgruppe, der stillede opklarende/kritiske spørgsmål og udlagde deres synspunkt i fald de havde et anderledes ét. Det var utroligt, hvor diskussionslystne de blev, når opsamlingen ikke kom til at handle om at sige de rigtige ting til læreren. Autoriteten med de rigtige svar, blev erstattet med deres klassekammerater, hvis holdninger man åbenbart godt kunne sætte et spørgsmålstegn bagved (eller bag ved?). Det var fint at se, hvordan der hos eleverne i højere grad opstod et personligt engagement i teksten.
fredag den 30. marts 2012
onsdag den 28. marts 2012
Ida, Gr. 7
Så føler jeg mig nogenlunde klar til at svare på Ugens Spørgsmål nr. 2 om elevdeltagelse!
Det er svært at generalisere elevdeltagelsen, og hvor læringsrettet den er, da mange faktorer spiller ind, men jeg kan da nævne nogle eksempler:
Det første, der falder mig i øjnene er, at forskellige aktiviteter tiltaler forskellige elever!
I dag så vi et tydeligt eksempel på dette: Vi praktiserede caféøvelsen med en efterfølgende Walk 'n' Talk, som vi også har lavet med Nadja. Alle deltog i øvelsen, men tilsyneladende bibeholdt de stille elever det faglige fokus - dvs. havde en læringsrettet deltagelse - i længere tid . Hvordan kan det være? Da vi efterfølgende spurgte ind til deres oplevelse af øvelsen, rakte en af de stille piger hånden op i klassen (for første gang i forløbet!) og sagde, at hun syntes, det var en rar måde at fremlægge på og høre om, hvad de andre havde arbejdet med. Denne form for udlægning af tanker tiltalte hende altså mere end klasseundervisning. Omvendt sagde nogle af dem, der ikke har noget imod at snakke foran klassen, at "de ikke fik så meget ud af det - men det var hyggeligt nok at gå rundt og snakke".
Så metoden har altså en afgørende betydning. Men under samme metode kan deltagelsen variere. I tre timer i mandags sad vi i rundkreds og snakkede - forskellen var det sociale samspil. Først én time alene med pigerne, så en time alene med drengene og til sidst en time sammen. Nogle piger ville gerne deltage i snakken med pigerne alene, imens de ikke bød ind, da drengene var med i sidste time. Det var desuden nemmere at holde et fagligt fokus, da klassen var opdelt. I sidste time blev stilen hurtigt lagt an med humor, som kom til at præge resten af tiden. Det virkede som om, at de var meget mere fokuserede på deres fremtoning, når det andet køn var til stede.
Men selv under den samme metode med alle elever sammen i al tiden, kan deltagelsen alligevel variere. Hvorfor? Ja, et eksempel på dette oplevede jeg i dag. Jeg havde lagt en hel fin plan fra start. Vi skulle gennemgå 8 spørgsmål i klassen og komme frem til svarene sammen i klassedialog. Jeg havde ca. en halv time til det. Det var også fint nok, men jeg kunne mærke, at jeg havde store problemer med at lave elevoptag og samtidig føre samtalen videre til næste spørgsmål på papiret (dvs. snakke frit vs. være bundet af dagsordenen). Efter kort tid kunne jeg mærke, at eleverne ikke helt fulgte med, og deltagelsen var lav. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var helt til stede, fordi planen om at gennemgå spørgsmålene ikke fungerede for mig i praksis. Så jeg valgte at sige højt i klassen, at "Nu lægger jeg lige spørgsmålene væk, for jeg har svært ved at lytte, samtidig med at jeg kigger på mit papir". Jeg kunne mærke, at min koncentration i det øjeblik blev skærpet omkring eleverne, og det fik dem til at vågne. Pingpong (u know what I mean) blev bedre, og samtalen blev langt mere spændende.
Det sidste eksempel viser (igen igen), at vi som lærere har en stor betydning for undervisningen. Det var vildt at opleve forskellen før (med papir) og efter (uden papir) i dag. Vores koncentration afspejler uden tvivl elevernes - eller man kunne sige, at elevernes koncentration afspejler vores.
Det er svært at generalisere elevdeltagelsen, og hvor læringsrettet den er, da mange faktorer spiller ind, men jeg kan da nævne nogle eksempler:
Det første, der falder mig i øjnene er, at forskellige aktiviteter tiltaler forskellige elever!
I dag så vi et tydeligt eksempel på dette: Vi praktiserede caféøvelsen med en efterfølgende Walk 'n' Talk, som vi også har lavet med Nadja. Alle deltog i øvelsen, men tilsyneladende bibeholdt de stille elever det faglige fokus - dvs. havde en læringsrettet deltagelse - i længere tid . Hvordan kan det være? Da vi efterfølgende spurgte ind til deres oplevelse af øvelsen, rakte en af de stille piger hånden op i klassen (for første gang i forløbet!) og sagde, at hun syntes, det var en rar måde at fremlægge på og høre om, hvad de andre havde arbejdet med. Denne form for udlægning af tanker tiltalte hende altså mere end klasseundervisning. Omvendt sagde nogle af dem, der ikke har noget imod at snakke foran klassen, at "de ikke fik så meget ud af det - men det var hyggeligt nok at gå rundt og snakke".
Så metoden har altså en afgørende betydning. Men under samme metode kan deltagelsen variere. I tre timer i mandags sad vi i rundkreds og snakkede - forskellen var det sociale samspil. Først én time alene med pigerne, så en time alene med drengene og til sidst en time sammen. Nogle piger ville gerne deltage i snakken med pigerne alene, imens de ikke bød ind, da drengene var med i sidste time. Det var desuden nemmere at holde et fagligt fokus, da klassen var opdelt. I sidste time blev stilen hurtigt lagt an med humor, som kom til at præge resten af tiden. Det virkede som om, at de var meget mere fokuserede på deres fremtoning, når det andet køn var til stede.
Men selv under den samme metode med alle elever sammen i al tiden, kan deltagelsen alligevel variere. Hvorfor? Ja, et eksempel på dette oplevede jeg i dag. Jeg havde lagt en hel fin plan fra start. Vi skulle gennemgå 8 spørgsmål i klassen og komme frem til svarene sammen i klassedialog. Jeg havde ca. en halv time til det. Det var også fint nok, men jeg kunne mærke, at jeg havde store problemer med at lave elevoptag og samtidig føre samtalen videre til næste spørgsmål på papiret (dvs. snakke frit vs. være bundet af dagsordenen). Efter kort tid kunne jeg mærke, at eleverne ikke helt fulgte med, og deltagelsen var lav. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var helt til stede, fordi planen om at gennemgå spørgsmålene ikke fungerede for mig i praksis. Så jeg valgte at sige højt i klassen, at "Nu lægger jeg lige spørgsmålene væk, for jeg har svært ved at lytte, samtidig med at jeg kigger på mit papir". Jeg kunne mærke, at min koncentration i det øjeblik blev skærpet omkring eleverne, og det fik dem til at vågne. Pingpong (u know what I mean) blev bedre, og samtalen blev langt mere spændende.
Det sidste eksempel viser (igen igen), at vi som lærere har en stor betydning for undervisningen. Det var vildt at opleve forskellen før (med papir) og efter (uden papir) i dag. Vores koncentration afspejler uden tvivl elevernes - eller man kunne sige, at elevernes koncentration afspejler vores.
tirsdag den 27. marts 2012
Udkast til problemformulering til praktikrapport
Udkast til problemformulering samt begrundelse for den :
I denne tråd skal I alle senest den 11. april om morgenen og gerne før skrive et udkast til problemformulering samt begrundelse for den. I kan også kort beskrive rapportens empiri og hvilken teori/begreber I forestiller jer kunne være de primære. Indlæggene kan I bruge til at inspirere hinanden, kommentere på hinandens indlæg og jeg kan bruge det til konkretisering af vores fælles vejledning til praktikrapport torsdag den 12. Mh Nadia
Ugens spørgsmål 3: Målsætning og evaluering
Så er I ved at være godt inde i sidste uges praktik. Her på falderebet vil jeg gerne have jer til at reflektere over forholdet mellem jeres målsætning og jeres evaluering. Fik I målsat præcist nok? Fik I gjort målene klart for eleverne og var der nogen forskel på, når målene var mere eller mindre tydelige? Og hvordan har I evalueret den enkelte aktivitet og hele forløbet? Det var mange spørgsmål. Vælg det I finder mest interessant og svar i tråden her nedenunder. God sidste uge. Bedste hilsner, Nadia
Så er I ved at være godt inde i sidste uges praktik. Her på falderebet vil jeg gerne have jer til at reflektere over forholdet mellem jeres målsætning og jeres evaluering. Fik I målsat præcist nok? Fik I gjort målene klart for eleverne og var der nogen forskel på, når målene var mere eller mindre tydelige? Og hvordan har I evalueret den enkelte aktivitet og hele forløbet? Det var mange spørgsmål. Vælg det I finder mest interessant og svar i tråden her nedenunder. God sidste uge. Bedste hilsner, Nadia
lørdag den 24. marts 2012
9.b, Marielystskolen.
Maibritt, gr. 1.
Vores første tid led beklageligvis under ualmindelige mængder uheld og stress - men nu er vi alle tre mere eller mindre raske, ikke længere strandet i Madrid, forsynet med internet og indbyrdes færre blog-misforståelser - med andre ord er vi SAMLEDE og heldigvis godt igang med praktikken i dejlige 9.b på Marielyst skole.
Det har været en stressende omgang foreløbig og vi har mildest talt haft rammerne for undervisningen imod os.
I denne uge har vi undervist eleverne i kortfilm. Det var en stor udfordring, da ingen af os rigtigt før har lært om emnet - vi har alle arbejdet lidt med fuldlængdefilm og reklamer, men kortfilmsverdenen skulle vi sætte os ind i. Vi har terpet klipningsmetoder, kortfilmstyper og filmtekniske virkemidler til den helt store guldmedalje. Vores klasselærer giver os enormt frie hænder, omend med et overordnet ønske om hvilket udbytte eleverne skal have ud af undervisningen efter endt forløb eftersom eleverne snart skal være rustede til deres afgangsprøver.
Det er udfordrende at undervise i noget, man ikke føler sig helt sikker i. Selvfølgelig har vi læst på lektien og kom godt omkring det, men i sidste ende kræver det meget mod at stå og lære fra sig, når stoffet stadig er relativt nyt for én selv. Selvfølgelig er det vigtigt som lærer at virke sikker i sin undervisning, men det gik for alvor op for mig, hvor meget man skal være opmærksom på sin fremtræden og stemmeføring, når man pludselig bliver lidt usikker. Sænker vi stemmelejet i en endt sætning, vi ikke følte os helt sikre i, kunne observatøren fornemme en vis usikkerhed blandt eleverne ligeså. Var dette en konklusion, vi skulle tage til os?
Som underviser er man ikke helt ligeså opmærksom på hvordan disse små signaler virker på eleverne, hvilket gjorde observatørens roller utrolig vigtig. Det er jo ikke kun underviseren, der skal observeres, men også hvordan eleverne tager imod den nye viden.
I tirsdags ville vi sørge for, at alle eleverne havde de helt grundlæggende filmtekniske begreber på plads. Vi arrangerede en workshop til dem, så de kom igennem både lydside, klipning og billedbeskæring. De havde først set kortfilmen, "501" (kan klart anbefales!), hvorefter de blev inddelt i fem grupper. De havde så 10 minutter til hver station i workshoppen, så de kom igennem de vigtigste punkter indenfor filmteknisk analyse. At de kun havde 10 minutter til hver opgave var selvfølgelig ikke meget, men det lille tikkende æggeur i baggrunden fik dem til at arbejde koncentreret og effektivt (...bortset fra et par af de sande Gladsaxe-bøller, men de opførte sig da udmærket i sidste ende). Efter hver station afleverede de deres noter til os, så vi efter undervisningen kunne sammenfatte deres analyser i ét handout, som de kunne bruge f.eks. i en eksamenssituation. Da vi kiggede alle noterne igennem fik vi samtidig et indtryk af, hvilke begreber eleverne IKKE havde hel forståelse for, hvilket vi så gennemgik om torsdagen. De var godt nok imponerende indforståede med det meste, men at vi fik helt konkret overblik over de haltende steder i deres kortfilmsviden, var en god følelse - vi følte i hvert fald, de ved endt forløb havde fået udbytte af vores undervisning. Så meget de nu kunne - de var overraskende godt med i forvejen. Skarpe bisser, I tell ya!
Vores første tid led beklageligvis under ualmindelige mængder uheld og stress - men nu er vi alle tre mere eller mindre raske, ikke længere strandet i Madrid, forsynet med internet og indbyrdes færre blog-misforståelser - med andre ord er vi SAMLEDE og heldigvis godt igang med praktikken i dejlige 9.b på Marielyst skole.
Det har været en stressende omgang foreløbig og vi har mildest talt haft rammerne for undervisningen imod os.
I denne uge har vi undervist eleverne i kortfilm. Det var en stor udfordring, da ingen af os rigtigt før har lært om emnet - vi har alle arbejdet lidt med fuldlængdefilm og reklamer, men kortfilmsverdenen skulle vi sætte os ind i. Vi har terpet klipningsmetoder, kortfilmstyper og filmtekniske virkemidler til den helt store guldmedalje. Vores klasselærer giver os enormt frie hænder, omend med et overordnet ønske om hvilket udbytte eleverne skal have ud af undervisningen efter endt forløb eftersom eleverne snart skal være rustede til deres afgangsprøver.
Det er udfordrende at undervise i noget, man ikke føler sig helt sikker i. Selvfølgelig har vi læst på lektien og kom godt omkring det, men i sidste ende kræver det meget mod at stå og lære fra sig, når stoffet stadig er relativt nyt for én selv. Selvfølgelig er det vigtigt som lærer at virke sikker i sin undervisning, men det gik for alvor op for mig, hvor meget man skal være opmærksom på sin fremtræden og stemmeføring, når man pludselig bliver lidt usikker. Sænker vi stemmelejet i en endt sætning, vi ikke følte os helt sikre i, kunne observatøren fornemme en vis usikkerhed blandt eleverne ligeså. Var dette en konklusion, vi skulle tage til os?
Som underviser er man ikke helt ligeså opmærksom på hvordan disse små signaler virker på eleverne, hvilket gjorde observatørens roller utrolig vigtig. Det er jo ikke kun underviseren, der skal observeres, men også hvordan eleverne tager imod den nye viden.
I tirsdags ville vi sørge for, at alle eleverne havde de helt grundlæggende filmtekniske begreber på plads. Vi arrangerede en workshop til dem, så de kom igennem både lydside, klipning og billedbeskæring. De havde først set kortfilmen, "501" (kan klart anbefales!), hvorefter de blev inddelt i fem grupper. De havde så 10 minutter til hver station i workshoppen, så de kom igennem de vigtigste punkter indenfor filmteknisk analyse. At de kun havde 10 minutter til hver opgave var selvfølgelig ikke meget, men det lille tikkende æggeur i baggrunden fik dem til at arbejde koncentreret og effektivt (...bortset fra et par af de sande Gladsaxe-bøller, men de opførte sig da udmærket i sidste ende). Efter hver station afleverede de deres noter til os, så vi efter undervisningen kunne sammenfatte deres analyser i ét handout, som de kunne bruge f.eks. i en eksamenssituation. Da vi kiggede alle noterne igennem fik vi samtidig et indtryk af, hvilke begreber eleverne IKKE havde hel forståelse for, hvilket vi så gennemgik om torsdagen. De var godt nok imponerende indforståede med det meste, men at vi fik helt konkret overblik over de haltende steder i deres kortfilmsviden, var en god følelse - vi følte i hvert fald, de ved endt forløb havde fået udbytte af vores undervisning. Så meget de nu kunne - de var overraskende godt med i forvejen. Skarpe bisser, I tell ya!
Ida, Gr. 7
Nu har vi ENDELIG været ude og afprøve den såkaldte undervisning i praksis! 5 timer mandag om en historisk roman og tirsdag 1 time før og efter biograftur.
Den enkelte time var nogenlunde til at planlægge fra start, men ned i detaljen til den mindste aktivitet var enormt svær: Hvor lang tid tager det fx at tage en runde med eleverne for at høre, hvad de synes om romanen? "Jamen vi sætter da en halv time af, det må være passende!" - ingen tid tog det! Woow. Minimalrespons er populær i folkeren. Det havde vi ikke set komme. Vi måtte ud i noget improvisation i løbet af dagen, men det var fedt at prøve :) Gav et boost til følelsen omkring det at være på som lærer, da det lykkedes godt.
Forløbet som helhed var svært at få styr på fra start, da romanen var så kompleks, at jeg først kunne sætte historien sammen med romanens handlingsforløb dagen før, vi skulle undervise. Derfor var disse to dage de eneste, vi havde planlagt inden undervisningsstart. Omvendt kunne vi netop udnytte denne usikkerhed til planlægning af aktiviteterne den første dag - så helt skidt har det altså ikke været: Efter en præsentationsrunde af os selv og eleverne samt deres holdning til romanen, valgte vi at holde et oplæg om historien (2. Verdenskrig) i relation til romanen (handlingsforløbet) for at "servere" et overblik for eleverne. Når det havde været så kringlet for os at forstå, tænkte vi, at vi måtte bane noget af vejen for dem. For det første fik vi på denne vis "få det historiske af vejen", så fokus mere ville blive litterært. For det andet skulle elevernes eksemplarer af romanen afleveres i denne uge, så vi var nødt til at komme ned i bogen meget hurtig!
Vi nåede MEGET i de 5 dansktimer, så jeg vil ikke gennemgå forløbet i detaljer. Men da vi senere op ad dagen nåede til at sammensætte grupper, opstod der forvirring. Pointen var, at vi havde skrevet 6 forskellige emner op på tavlen, og så kunne eleverne selv vælge sig ind - men hvordan sikrede vi, at der kom det rette antal elever i grupperne? Det havde vi åbenbart forskellige opfattelser på trods af, at vi allerede havde snakket det hele igennem forinden. Det resulterede i, at vi stod og gav modstridende informationer, og gruppedannelsen kom til at tage evigheder.
Løsninger for fremtiden: Vi må udtrykke mere eksplicit, hvad vi mener, når vi aftaler noget i gruppen. Dog behøver intern forvirring (i gruppen) ikke nødvendigvis resultere i ekstern forvirring (i klassen). Dette kan fx undgås ved, at én har styringen, og de andre lader hende vælge metoden i sådanne tilfælde. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden.
Hvad har jeg lært angående igangsættelse af aktiviteter? Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler!
Den enkelte time var nogenlunde til at planlægge fra start, men ned i detaljen til den mindste aktivitet var enormt svær: Hvor lang tid tager det fx at tage en runde med eleverne for at høre, hvad de synes om romanen? "Jamen vi sætter da en halv time af, det må være passende!" - ingen tid tog det! Woow. Minimalrespons er populær i folkeren. Det havde vi ikke set komme. Vi måtte ud i noget improvisation i løbet af dagen, men det var fedt at prøve :) Gav et boost til følelsen omkring det at være på som lærer, da det lykkedes godt.
Forløbet som helhed var svært at få styr på fra start, da romanen var så kompleks, at jeg først kunne sætte historien sammen med romanens handlingsforløb dagen før, vi skulle undervise. Derfor var disse to dage de eneste, vi havde planlagt inden undervisningsstart. Omvendt kunne vi netop udnytte denne usikkerhed til planlægning af aktiviteterne den første dag - så helt skidt har det altså ikke været: Efter en præsentationsrunde af os selv og eleverne samt deres holdning til romanen, valgte vi at holde et oplæg om historien (2. Verdenskrig) i relation til romanen (handlingsforløbet) for at "servere" et overblik for eleverne. Når det havde været så kringlet for os at forstå, tænkte vi, at vi måtte bane noget af vejen for dem. For det første fik vi på denne vis "få det historiske af vejen", så fokus mere ville blive litterært. For det andet skulle elevernes eksemplarer af romanen afleveres i denne uge, så vi var nødt til at komme ned i bogen meget hurtig!
Vi nåede MEGET i de 5 dansktimer, så jeg vil ikke gennemgå forløbet i detaljer. Men da vi senere op ad dagen nåede til at sammensætte grupper, opstod der forvirring. Pointen var, at vi havde skrevet 6 forskellige emner op på tavlen, og så kunne eleverne selv vælge sig ind - men hvordan sikrede vi, at der kom det rette antal elever i grupperne? Det havde vi åbenbart forskellige opfattelser på trods af, at vi allerede havde snakket det hele igennem forinden. Det resulterede i, at vi stod og gav modstridende informationer, og gruppedannelsen kom til at tage evigheder.
Løsninger for fremtiden: Vi må udtrykke mere eksplicit, hvad vi mener, når vi aftaler noget i gruppen. Dog behøver intern forvirring (i gruppen) ikke nødvendigvis resultere i ekstern forvirring (i klassen). Dette kan fx undgås ved, at én har styringen, og de andre lader hende vælge metoden i sådanne tilfælde. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden.
Hvad har jeg lært angående igangsættelse af aktiviteter? Eleverne tvivler, når vi som lærere tvivler!
onsdag den 21. marts 2012
referat af midtvejsevaluering
Så er I snart midtvejs. Husk at send mig referat på mail nrr@ucc.dk af jeres midtvejsevaluering med praktiklærer. Mh Nadia
Abonner på:
Opslag (Atom)